Nyheder

Kaskelot #210: Skov

Foråret er endelig over os, bøgen er sprunget ud, og maj måned er oplagt til at flytte biologiundervisningen ud i skoven. Derfor har dette Kaskelot tema om Skov. Bladet lander samtidigt ned i en aktuel samfundsdebat om at benytte urørt skov i bevarelsen af biodiversitet.

Udvalgt indhold:

Ørkenrotter, aldrning, død og kræft - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
De danske skoves biodiversitet i tid og rum - af Jacob Heilmann-Clausen, Hans Henrik Bruun, Anders Højgård Petersen og Carsten Rahbek

Hvordan bevarer vi bedst biodiversiteten i de danske skove? - af Anders Højgård Petersen, Jacob Heilmann-Clausen, Hans Henrik Bruun, Thomas Hedemark Lundhede, Niels Strange, Bo Jellesmark Thorsen & Carsten Rahbek

Sådan kommer vandet op i høje træer - af Bent Lauge Madsen

Rold Skov - af Helge Qvistorff
Lær eleverne at bedømme naturkvalitet - af Nikolaj Lang

Artskendskab i skoven - af Ane-Mette Carlsson
Kaskelots Trækanon - af Anne-Mette Carlsson

Undersøg skovens nedbryder-fødekæde - af Erik Riis Svendsen

Find vej i Danmarks Skove - af Anders Bachhausen & Anne Marie V. Kamilles

Holder myterne om hajer vand? - af Rikke Maria Nielsen

Naturmødet i Hirtshals - af Karin Krogstrup

Biologiforbundet på Big Bang - af Anne-Mette Høeg Andersen

ASE - The Association for science educators conference - af Charlotte Trolle Olsen

Indkaldelse til Biologiforbundets generalforsamling 2016.

Generalforsamlingen afholdes i år fredag d. 20. maj kl. 20.00 på

Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe

Dagsorden ifølge vedtægterne:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Bestyrelsens beretning ved formanden

4. Fremlæggelse af regnskab ved kassereren

5. Fastsættelse af næste års kontingent. Bestyrelsen foreslår følgende:  uændret.

6. Valg til bestyrelsen

Rikke Rask, Asbjørn Holm, Erik Riis Svendsen og Kim Froulund Gøttler er på valg

7. Indkomne forslag. Sendes senest 10/5 2016 til formand Asbjørn Holm på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

8. evt.

Kaskelot #209: Ulven og hunden

Det store rovdyr ulven er tilbage i Danmark efter næsten 200 års fravær. Det rejser selvfølgelig en masse spørgsmål. Hvad ved vi egentlig om de ulve, som har fundet vej til Danmark? Hvilken livsførelse kan vi forvente, at ulvene vil have? Og ikke mindst spørgsmålet, som optager medierne og en stor del af befolkningen: Skal vi frygte ulven?

I forhold til undervisning er der mange biologiske og tværfaglige temaer, som kan indgå i et forløb om ulven. Udover at ulven er et fascinerende dyr, er den oplagt at bruge til undervisning om fx DNA, biodiversitet, økologi, natursyn og naturforvaltning. Og dertil kommer hele det kulturhistoriske perspektiv. Her er det nærliggende at inddrage ulvens nære slægtning hunden, som fx beskrevet i artiklen Ulven i undervisningen.

Ud over en masse inspiration til spændende elevaktiviteter om ulve og hunde byder dette nummer på en række fagartikler, som belyser den nuværende status på ulveforskningen i Danmark. Endelig kan du læse om, hvordan vores bedste ven hunden tidligere blev brugt som forskningsdyr samt få et overblik over hunden i et kulturhistorisk perspektiv.

Udvalgt indhold:

Pavlovs hunde - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang

Ulvens genindvandring i Danmark - af Thomas Secher Jensen

DNA-spor afslører de danske ulve - af Liselotte Wesley Andersen & Magnus J. A. Brandbyge

Ulvens effekt på økosystemet - af Camilla Fløjgaard & Peter Sunde

Er ulven farlig? - af Peter Lyhne Højberg

Menneskets bedste ven - af Katrine Gjerløff

Ulven i undervisningen - af Martin Sloth Andersen

Inspirationseftermiddag på Statens Naturhistoriske Museum - af Anne-Mette Høeg Andersen  

Kaskelot 208 - Citizen science

Kaskelot #207: Krop og bevægelse

Kaskelot 206 - Det strømmende vand

Kaskelot 205 - Sæd

Kaskelot 204 - Malaria

Kaskelot 203 -

Kaskelot 202 - Hud, hår og overflade

Kaskelot 201 - Økosystemer og bynatur

Kaskelot 200 - Køn

Man definerer en hun som én der producerer store kønsceller, og dermed investerer meget i afkommet. En han er én, der producerer små kønsceller (men ofte mange) og dermed har en mindre investering pr. afkom. Mennesker er også kønnede og har mange niveauer kønnet viser sig på. Kønnet viser sig udover kønscellerne at omfatte genetisk køn, sekundære kropslige kønskarakterer og kønsidentitet. De mange niveauer spiller ikke altid sammen på den enkle måde. Nogle gange stemmer det genetiske køn og det kropslige køn ikke overens. Andre gange stemmer kønsidentitet og kropsligt køn ikke overens. I dette nummer af Kaskelot ser vi på forskellige aspekter af køn.

Køn og kønskarakterer. Af Jakob Damgaard

Genet SRY og en lille mutation. Af Sidsel Sangild

Kan en giraf være homo? Af Sidsel Sangild

Læs mere om køn. Af Sidsel Sangild

Køn betyder noget! Af Sex og Samfund

Kønsrollerne er ikke fastlåste. Af Sidsel Sangild

Forundringsskabet. Af Charlotte Carøe

Elever tager kampen op mod rynket rose. Af Lone Bøye Thuesen

Arvelighedsforskeren Vilhelm Johannsen. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang

Kaskelot 199 - Mutanter

Vi er alle mutanter. Nogle af os har bare nogle mutationer, der er værre end andres – eller bedre. Dette nummer af Kaskelot har tematet Mutanter. I dette nummer er der mest fokus på de tilfælde, hvor mutationerne er negative. Men mutationer kan også være gavnlige; som den mutation det betyder, at en del folkeslag kan tåle at drikke komælk, eller mutationer, der beskytter mod HIV eller andre livstruende sygdomme.Det er dybt fascinerende, hvad selv en lille ændring af DNA kan gøre af forskel, og den tilfældighed, hvormed de tildeles, er grum men uretfærdig.

Blødersygdommen i de europæiske kongehuse. Af Jacob Damgaard

Mutanter på film. Af Katrine Minddal

Mutanter og håbefulde monstre udvikler sig i spring. Af Jørn Madsen

Spil om transskription. Af Helena Borland Madsen og Torben Ingerslev Roug

Mutationsleg. Af Sidsel Sangild

Meiose og baseparringsprincippet. Af Anne-Mette Carlsson

Pdf til øvelsen

Alfred Wallaces evolutionsteori. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang

Grønlands første koralrev opdaget. Af Helle Øvlis Jørgensbye og Ole Secher Tendal

Læring i naturen styrker hukommelse og selvværd. Af Ero Lund

Kaskelot 198 - Kartoflen

Dette temanummer handler om kartoflen, som har spillet en vigtig rolle i Danmark, men ikke længere er så velkommen i det danske køkken.

Forædling af kartofler. Af Hanne Grethe Kirk

Spis kartofler - eller hvad? Af Anna Klöcker Jepsen

De danske bønder og kartoflen. Af Christina Folke Ax

Kartofler i banken. Af Lena Ansebo

Fra kartoffel til kartoffelmel. Af Rikke Rask

Ronald Fischer forenede gener og evolution. Af Aage Kristian Alstrup, Michael Winterdahl og Tobias Wang.

Klæd lærerne ordentligt på. Af Susanne Hjortlund

Naturfag - hvordan kommer vi videre? Af NTS-centeret

Naturfag i samarbejde - forløb på tværs. Af Christina Frausing Binau, Henrik Nørregaard og Ole Haubo Christensen

Et hav af liv - hent en pdf her

Det populære Kaskelot-nummer "Et hav af liv" kan nu hentes ganske gratis her på hjemmesiden - Klik her. Det har været udsolgt et stykke tid, men vi ved det bruges flittigt flere steder. Filmen følger desværre ikke med.

Vi håber I får glæde af det!

Kaskelot 197 - Søen

En sø er et klassisk udflugtsmål i biologi og natur/teknik. I dette nummer af Kaskelot vil vi gerne inspirere til at bruge den lokale sø. Der er mange naturoplevelser at hente og arbejdet med levende dyr er motiverende for de langt de fleste.

Frøægget – en forvandlingskugle. Af Lars Bøgh.


Frøens udvikling. Af Sidsel Sangild

Undersøg en sø. Af Erik Riis Svendsen og Asbjørn Holm

Vandets arkitekter. Uddrag fra "Livet under overfladen". Af Martin Macnaughton, Jonas Thormar og Martin Kielland. Gyldendals forlag, 2012.

Mikroliv i fokus. Af Pernille Mølgaard Andersen

Søen med natur/teknik. Af søren mikkelsen

Mendels ærteforsøg. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang

Kan man bruge iPad i biologiundervisningen? Af Mads Remvig

Ulven. Af Mogens Trolle

Kaskelot 196 - Alder

Det er mærkeligt at blive gammel. Grå hår og rynker og en krop, der kræver langt mere vedligeholdelse og reparation. Heldigvis følger der også mindre forvirring og usikkerhed med – måske endda visdom eller bare kynisme.

Vores egen levetid er til at forstå, men hvis man ser på artens levetid begynder det straks at knibe mere, og hvis man prøver at forestille sig hvor længe siden det er, at dinosaurene levede, eller hvor gammel Jorden er, begynder det for alvor at blive svært. I dette nummer af Kaskelot ser vi på temaet ”Alder” fra flere sider.

God fornøjelse!

Redaktionen

Indhold:

Hvor længe lever en døgnflue? Af Jakob Damgaard

Historien om menneskets syn på Jordens alder. Af Fedor Steeman

Hvor gammelt er et fossil? Af Bent Erik Kramer Lindow

En øvelse i tid. Af Sidsel Sangild

Palæontologiens grundlægger blev saligkåret. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl og Tobias Wang

Vampyrmumierne fra mosklumpen. Af Torben Roug

Burgess shale-dyrene – genskabt. Af Erik Riis Svendsen

Skal naturfagene slås sammen? Af Christina Frausing Binau

I skole med Nørd-akademiet. Af Ole Haubo Christensen

Kaskelot 195 - respiration

Dette temanummer handler om respiration og er det sidste nummer i Kaskelot-trilogien om kulstofs biologiske kredsløb. Det første nummer var 193, der handlede om fotosyntese, det andet var 194, hvor emnet var råddenskab. Dette sidste nummer i trilogien handler om den del af kredsløbet, hvor dyr, planter og andre organismer nedbryder organiske forbindelser og derved danner energi og CO2 – den proces vi kalder respiration.

Mød dine mitokondrier. Af Jon Ambæk Durhuus

Pust balloner op med gær. Af Sidsel Sangild

Respiration og brug af datalogger i undervisningen. Af Benny Lindblad Johansen

Ilt, O2 eller oxygen? Af Brian Ravnborg, Anne-Mette-Carlsson, Anders V. Thomsen og Pernille Ulla Andersen.

Nye kløverstier til motion, frisk luft og oplevelser. Af Johanne Leth Nielsen

Georges Cuvier og de uddøde dyr. Af Aage Kristian Olsen, Michael Winterdahl og Tobias Wang.

Kaskelot 194 - Råddenskab

Umiddelbart føler man afsky alene ved ordet råddenskab. Lugten af rådnende kød, brød eller frugt er ækel og kvalmen står i halsen. Men det er ikke desto mindre temaet for dette nummer af Kaskelot. God fornøjelse!

Råddenskab giver liv. Af Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen og Rasmus Ejrnæs

Rådplanter. Af Hans Vilhelm Hansen


Eksperimenter med muggent brød. Af Sidsel Sangild

Det er menneskeligt at fejle. Af Kasper Gade

Digitalt museum - digital dannelse. Af Pernille Mølgaard Andersen


Forbered eleverne på fælles naturfagsprøve. Af Anette Gjervig Pedersen og Keld Nørgaard


Johan Boas - ugleset blandt zoologer. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang

Fotosyntesekursus i Botanisk Have. Af Sidsel Sangild

Kaskelot 193 - Fotosyntese

Når man skal eksperimentere med fotosyntese, er der flere forskellige faktorer i denne fotosynteseligning, som man kan variere. Det kan være forbruget af CO2 – som man kan registrere med en pH-indikator. Det kan være produktion af ilt, som man kan se som bobler i vand og som kan få tændstikker til at gløde op. Man kan også måle på opbygning af organisk stof, men det er en mere langsommelig proces. Udover den eksperimentelle tilgang er der den mere undersøgende tilgang. Det kan være spørgsmål som: Hvordan ser kloroplaster ud? Hvordan ser spalteåbninger ud?     

Den udfordring man kan møde i undervisningen i fotosyntese, er en meget udbredt hverdagsforestilling om, at planter lever af jord og vand. Det er svært at forestille sig at kunne leve uden ”mad” i form af organisk stof. Lys som energikilde virker meget fremmedartet.

Den måde didaktikere foreslår, at man arbejder med hverdagsforestillingerne, er at få dem frem i lyset. At de bliver bragt på banen i biologiundervisningen enten af eleverne selv eller af læreren og uden at blive hånet. Samtidig præsenteres, hvad videnskaben mener. Årsagerne til, at videnskabens forklaring er bedre, kan med fordel underbygges med eksperimenter.

RETTELSE: Der står i Kaskelot 193 at du kan se øresvin på den kommende hvaltur ved Middelfart. Der er dog ikke set øresvin her siden 1975. Så man skal altså være meget heldig... redaktørens fejl, jeg beklager.

God fornøjelse!

Redaktionen

Indhold:

Fotosyntese - progression i undervisningen. Af Suzie Auener

Hvem vil ikke gerne være grøn? Af Sidsel Sangild.

Flydende blade. Af Sidsel Sangild

Undersøgelse af planteceller. Af Sidsel Sangild

Archaeopteryx og englevinger. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang.

Undersøgende eller eksperimenterende? Af Anders V. Thomsen.

Fra fagtekst til fagsprog i biologi. Af Ulla Hjøllund Linderoth 

Kaskelot 192 - Biologiske modeller

Modeller har man brug for, når noget er meget småt, meget stort eller på anden vis svært tilgængeligt. Nogle modeller af virkeligheden kan komme til at stå så stærkt i bevidstheden, at de kommer til at overskygge virkeligheden selv. Derfor kan det være godt at blive bevidst om modellernes kraft og deres begrænsninger.

I dette nummer af Kaskelot kan du få indblik i de processer en professionel modelbygger går igennem. Du kan læse om Ernst Haeckel, der var en så fænomenal illustrator, at hans modeller af verden var bedre end virkeligheden. Du får også forslag til, hvordan du kan arbejde med modeller i undervisningen.

Hvis din klasse har arbejdet med modeller, vil vi rigtig gerne se billeder af dem. Send dem til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Måske kan de inspirere andre til at komme i gang med modelbyggeriet.

Indhold:

Fra modelbyggerens værksted. Af Esben Horn

Haeckel - svindler og pionér. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang

Modellering i undervisningen. Katrine Minddal

Det kreative element. Erik Riis Svendsen

Besøg på troldmandens værksted. Af Sidsel Sangild

Floratjek. Af Steffen Elmose

Kaskelot 191 - Proteiner

Dette nummer af Kaskelot handler om proteiner – et spændende og i mange sammenhænge særdeles vigtigt tema. Det er et tema, som eleverne i folkeskolen bliver præsenteret for i mange forklædninger: I hjemkundskab får eleverne at vide, at proteiner er vigtige næringsmidler, vi skal have til opbygning af vores muskler. I geografi hører eleverne om manglen på protein i ulandene. I fysik/kemi lærer eleverne om de kemiske forbindelser og den kemiske industri. I vores fag – biologi – arbejder vi hovedsageligt med proteinerne i forbindelse deres virkemåder i organismerne og i forbindelse med genetik og proteinsyntese.

Udforskningen af proteinet. Af Johan G. Olsen

Hent proteinmodel af alkoholdehydrogenase: Dimer, Monomer 

Hent proteinøvelserne

Fra DNA til protein. Af Sidsel Sangild

Helt elevarket til øvelsen: Fra DNA til protein

Elevtekst: Proteiner. Af Sidsel Sangild

Proteintegneserier

Fælles naturfagsprøve på to skoler. Af Christina Frausing Binau og Karin Lilius

Forsøg med fælles naturfagsprøve. Af Keld Nørgaard

Unge forskere

Har du nogle dygtige elever? Så kan de dyste om 225.000 i kontanter og rejser til

internationale konkurrencer. Tilmeldingen til Unge Forskere er startet.

Unge Forskere er talentkonkurrencen for naturfaglige talenter fra grundskoler og gymnasiale uddannelser i Danmark. Der er konkurrencer og præmier for alle aldersgrupper. Tilmeldingen er startet på www.ungeforskere.nu

Har dine grundskoleelever lavet et spændende naturvidenskabeligt projekt, eller har de lyst til at gå i gang med det? Er dine gymnasieelever i gang med et fedt studieretningsprojekt, eller går dine htx’ere og nørder med en god idé hjemme i garagen?

Unge Forskere er chancen for at få sit naturfagsprojekt ud over rampen og muligheden for at vinde en plads ved finalen, hvor ligesindede mødes og dyster om store præmier.

Meld jer til Unge Forskere 2012 på  www.ungeforskere.nu senest den 1. februar 2012

Kaskelot 190 - Variation

I dette nummer af Kaskelot udforsker vi emnet variation og kommer med bud på, hvordan man kan arbejde med begrebet i undervisningen. Grunden til at dette begreb er vigtigt, er at det er en hjørnesten i forståelse af evolutionsteori. Variationen er arbejdsmaterialet for selektionen – og variation og selektion tilsammen fører til evolution.

Anita Wallin er biolog og didaktiker og ansat ved Göteborg Universitet. Hendes forskning i elevers læring af evolution viser, at mange ikke tager højde for begrebet variation, når de skal forklare, hvordan evolution foregår. Det fører dem på afveje, så de ender med at bruge ikke-videnskabelige forklaringsmodeller. Anita Wallin foreslår, at man i undervisningen lægger langt mere vægt på netop variation end det traditionelt sker, for at hjælpe læringen af evolutionsteori. Derfor dette tema.

Redaktionen

Læs fx:

Myten om gepardens lave genetiske variation. Af Sidsel Sangild

Spækhuggeren: Flere arter eller bare stor variation? Af Carl Christian Kinze

Variation – evolutionens byggesten. Af Karsten Elmose Vad

Variation og døde mus. Af Pia Kannegaard

Variation i klasseværelset. Af Sidsel Sangild

Hvorfor er vi ikke lige høje? Af Jesper Givskov Sørensen


Lamarck – ikke blot ham med giraffen. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang

Kaskelot 189 - Fordøjelsen

Det er ikke et populært emne ved middagsbordet, men vigtigt er det. kaskelot sætter denne gang fokus på passagen fra mund til anus. God fornøjelse med fordøjelsen. 

Mød din tarmflora. Af Sidsel Sangild

Undervisningsideer. Af Sidsel Sangild

3 slags tarmflora. Af Sidsel Sangild

Kort over tarmfloraen. Af Sidsel Sangild

En rigtig lorteartikel. Af Charlotte Trolle

Viden på WC. Af Randers Regnskov

Byg dit eget tarmsystem. Af Sidsel Sangild

Eigil Holm får Kaskelotprisen 2011. Af Asbjørn Holm

Faglig læsning i biologi. Af Susanne Arne-Hansen

Faglig læsning er ikke nok. Af Anne-Mette Carlsson

Læserkommentar til artiklen "Faglig læsning i biologi". Af Troels Holm.

Klummen: Den følende gulerod.

Kaskelot 188 - Gift

 “Alt er giftigt og intet er ugiftigt. Kun dosis bestemmer om et stof er giftigt eller ugiftigt.”

Paracelsus 1493-1541

Dette nummer af Kaskelot handler om gift. Der er fokus på giftige planter og på elevaktiviteter om gift.


Giftens botanik. Af Ole B. Lyshede

Giften og karsen – elevaktivitet. Af Sidsel Sangild

Bakterier og bakteriegift – elevaktivitet. Af Christian Bendix Terp

Brug en datalogger i fysiologi. Af Benny Lindblad Johansen

På felttur i Bøllemosen. Af Sidsel Sangild

God læselyst!

Kaskelot 187 - Sociale insekter

”Gak til myren og bliv vis” lyder et gammelt ordssprog. I det her nummer af Kaskelot kan man blive klogere på myrer og andre sociale insekter.

Kommunikation hos sociale insekter. Af Volker Nehring

Myrer holder husdyr, slaver og har logerende. Af Henrik Hjarvad Fine de Licht

Myrer er røde og violer er blå. Af Bjørli Martha Lehrman (kan hentes som pdf)


Aggression og slægtskab hos myrer. Af Henrik Hjarvad Fine de Licht

Mårhunden — en syndebuk. Af Søren Østergaaard Gertsen, Gorm Pilgaard Jørgensen, Morten Larsen, Kristian Mandsberg Nielsen og Per Christiansen

Mårhundens rolle i spredning af sygdomme. Af Anne Sofie Hammer, Trine Hammer-Jensen og Jakob Harslund

X-factor for forskerspirer. Af Sidsel Sangild

Forsøg med fælles naturfagsprøve. Af Christina Frausing Binau

Kaskelot 186 - Koen

”Koen har et dejligt yver”.

Shu-bi-dua: Danmark (1978)

Koen er kendt og elsket. Både for dens brune øjne, dens mælk og kød. I dette tema kommer vi rundt om koen på forskellig vis. Én artikel beskæftiger sig med koens familieforhold. En anden handler om det, der kommer ud af yveret, og om, hvordan det har påvirket menneskets evolution. Der er også en artikel om det, der kommer ud af bagenden - og om de dyr, der ynder kolort som levested. Koens rolle i landbruget kommer vi heller ikke udenom, og således kan man se en ko fra mange sider.

Kolort - et fremragende levested. Af Morten DD Hansen

Øvelsesvejledning: Uddrivning af gødningsdyr i kolort. Af Morten DD Hansen

Fra Søerne til køerne. Af Miriam Lykke Schultz

Portræt af den danske malkeko. Af Lone Sylvest Søgaard

Koens familiehistorie. Af Jesper Wøhlk Bøttcher, Jens Christian Lundgaard og Per Christiansen

Mælkedrikningens historie og genetik. Af Sidsel Sangild

Elevark – mælkeintolerans og arv. Af Sidsel Sangild

Kaskelot 185 - Cellen

Det er kendetegnende for alle celler, at de er afgrænset mod omverdenen af en membran, cellemembranen. Derudover kan de være endog meget forskellige.

Inde i cellen kan være forskellige organeller. Mitokondrier og kloroplaster er velkendte for de fleste. Men hvor kommer de fra? Den fascinerende historie bliver fortalt på s. 8.

Alt liv består af celler. Bortset selvfølgelig fra undtagelserne som f.eks. virus. Forskere forsøger at forstå livets oprindelse og at skabe ny levende teknologi ved at skabe en kunstig celle helt fra bunden. Læs mere på s. 12.

Det er dybt fascinerende at se på celler i mikroskop. Det er en ny verden, der åbner sig foran øjnene. Få hjælp til nemme succeser med celler og mikroskoper på s. 18.

God fornøjelse!

Artikler i dette nummer:

Bakterierne i vores celler Af Øjvind Moestrup

Om at skabe en celle fra bunden Af Pernille Lykke Pedersen og Steen Rasmussen

Lav selv en protocelle - elevaktivitet

Se på celler (inkl. elevark) Af Sidsel Sangild og Michael Vogt


Byg en model af en celle Af Erik Riis Svendsen

Faglig læsning på nettet Af Mette Fredslund Pedersen

Ny bynke bliver en hård nyser Af Karen Rasmussen

Kaskelot 184 - De andre dyr

Vores forhold til de andre dyr er konfliktfyldt og ambivalent. Dyr er ikke bare dyr. Dyr er kæledyr, vilde dyr,

skadedyr, underholdningsdyr, forsøgsdyr osv. Nogle gange kan det samme dyr indgå i flere kategorier, hvilket

bare understreger, at kategoriseringen handler om mennesket og ikke om de andre dyr.

I dette temanummer udforsker vi menneskets billeder af de andre dyr.

Dyrekategorier. Af Katrine Minddal og Karsten Elmose Vad

3 øvelser om forholdet til dyr. Af Anne-Mette Carlsson og Sidsel Sangild

De værste dyr - de bedste dyr. Af Rikke Rask

Når dyr hjælper. Af Galina Plesner

Kend dit kæledyr. Af Galina Plesner

Genskabninger. Af Karsten Elmose Vad

Clementin eller mandarin? Af Bente Eriksen

Børns ideer om kroppen. Af Gunnhildur Óskarsdóttir, Birgitte Stougaard,

Ane Fleischer, Britta Lohmann og Finnur Lützen.

Hvalsafari til Azorerne. Af Erik Riis Svendsen

Ny fagkonsulent. Af Keld Nørgaard

Klummen: "Men er det en sensation?" Af Eline Lorenzen

Kaskelot 183 - Tænder

Tænder er til at tygge med. Men historien slutter bestemt ikke der. Tænder kan have mange forskellige former og funktioner, og tænder kan med stor fordel bruges i undervisningen. Tænderne kan fortælle evolutionshistorie, om tilpasninger, konvergent udvikling og seksuel selektion.

Læs om tændernes historie på s. 8, om elefanternes tandsæt på s. 14, og om hvad tænder kan bruges til udover at tygge på s. 18.

Mange skoler har en række kranier til at stå og samle støv i skabene. Benyt lejligheden til at få dem støvet af og brug skemaet på s. 21 til at sortere kranierne i grupper efter antal tænder eller efter fødespecialisering på s. 22.

God fornøjelse!

Tændernes historie af Jørn Madsen

Elefanters tænder af Jens Frederik Brock

Ej blot til mad af Carl Kinze

Tæl tænderne af Karsten Elmose Vad

Vis mig dine tænder... af Sidsel Sangild


Multiple choice – hvad er konsekvenserne? Af Esben Lund Hokland og Louise Askhim

IBSE – på opdagelse i biologien Af Jens Hagelskjær og Ulla Hjøllund Linderoth


Lærerstuderende arbejder med IBSE i biologi Af Jens Hagelskjær og Ulla Hjøllund Linderoth

Kaskelot 182 - Et hav af liv

Beklager, dette nummer er udsolgt, men du kan hente en pdf af bladet ved at klikke her (2,4 MB)

Under havets overflade er en verden af liv, som stadig er ukendt for de fleste, fordi den ikke er umiddelbart tilgængelig. Dette nummer af Kaskelot kompletteres af en film om livet i de danske farvande. Indholdet i bladet er fokuseret på feltarbejde ved havet, men der er også artikler om de frygtindgydende og fascinerende hajer. God fornøjelse!

Et hav af liv — en nødvendig filmproduktion af Bent Yde Jørgensen

Ekskursion til havnen af Michael Vogt og Benny Lindblad Johansen

Livet på Egå marina af Michael Vogt og Benny Lindblad Johansen

Mit vadehav af Sanne Balslev

Strandkrabber og ånding af Benny Lindblad Johansen


Hajen – et toprovdyr på godt og ondt af Rune Kristiansen

Er hajer farlige for mennesker? af Jørgen Lund Møller

Hajer for retten af Sidsel Sode og Lars  Hagelskjær Wieland, Kattegatcenterets skoletjeneste (pdf)

Tag med ud og fisk af Willy Dannevang

Fiskedissektion i et uformelt læringsmiljø af Charlotte Bie Thøstesen og Asbjørn Holm   

Kaskelot 181 - Biodiversitet

I anledning af Biodiversitetsåret 2010 har vi sammensat et mangfoldigt temanummer om netop biodiversitet.

Læs om: 

- Biodiversitet: Er det en kagedåse? Af Henning Adsersen - en grundlæggende artikel om hvad biodiversitet er, hvordan det måles osv.

- Biodiversitetsjagt. Af Sidsel Sangild - en elevaktivitet med fokus på diversitet og systematik (hent elevark som pdf her).

- De danske øer og pattedyrene. Af Tine Stausholm Christiansen. Om øbiogeografi.

- Undersøg selv øbiogeografi. Af Sidsel Sangild

- Etik og biodiversitet. Af Peder Agger

- Værdiøvelser - biologiens bløde side. Af Karsten Elmose Vad. Arbejd med etik og stillingtagen i klassen.

- Fiasko for biodiversiteten. Af Hans Meltofte. Om Danmarks natur 2010.

- Oplev livets mylder. Af Pernille Mølgaard Andersen.

- Svampe - en mangfoldig gruppe. Af Pernille Mølgaard Andersen. Undervisningsaktiviteter for alle klassetrin om svampe.

Kaskelot 180 - Frugt og grønt

Dette nummer handler om planter med fokus på de dele af planten, som vi spiser.

Læs om:

Det spiseliges botanik. Af Ole B. Lyshede. Kort introduktion til planters morfologi.

Hvad er det dog vi spiser? Af Ole B. Lyshede. Botanisk gennemgang om frugter og grøntsager.

Elevaktivitet med frugter og grøntsager. Af Sidsel Sangild. Gør planters morfologi mere interessant med en hands-on oplevelse.

Kommer planter i puberteten? Af Michael Gjedde Palmgren. Artikel om plantehormoner.

Elevaktivitet om modne frugter. Af Sidsel Sangild. Ethylens virkning på bananers modning. Simpelt eksperiment og træning af naturvidenskabelig metode.

Elevaktivitet - kælebønner. Af Sidsel Sangild. Simpelt plantedyrkningsforsøg der viser at planter ændrer vækstform, hvis man kæler med dem.

Dissektion af blomst. Af Sidsel Sangild og Pernille Ulla Andersen.

Kaskelot 179 - virus

Virus forbindes mest med sygdom og computernedbrud, men hvis man dykker dybere ned blandt dem, får man indblik i en del af verden, der peger på livets begyndelse og fremtidens medicin. 

Læs om:

Er virus liv? Af Sidsel Sangild.

Elevark om virus og celler. Af Pernille Ulla Andersen.

De gode, de onde, de grusomme. Af Sidsel Sangild.

Sygelig skønhed. Af Elisabeth Johansen. Artikel om plantevirus og tulipankrakket i Holland i 1600-tallet.

E-bug. Af Jette Holt.

Din helt egen pandemi. Af Jeppe August Sand Hørning. Artikel om onlinespillet Pandemic.

Elevaktivitet: Spredning af virus. Af Ulla Hjøllund Linderoth.

HIV i 2010. Af Lars Peters. Status for en af verdens mest frygtede virus.

Flåter overfører hjernebetændelsesvirus. Af Kåre Mølbak.

National test, et evalueringsredskab til biologi. Af Kjeld Nørgaard.

Ny evolutionsdug på vej. Af Benny Lindblad Johansen.

Kaskelot 178 - Naturfagsdidaktik

Læs om:

- Frugtbart partnerskab mellem museum og skole. Af Sidsel Sangild. Interview med Simon Høegmark om læringsprojekt med rollespil.

- De nationale test i biologi. Af Pernille Ulla Andersen

- Spil en rolle og lær noget nyt. Af Line Stald. Artikel om rollespil i undervisningen.

- Faglig læsning i biologi. Af Ulla Hjøllund Linderoth.

- Lotusplan - et didaktisk redskab. Af Anne-Mette Carlsson

Lotusplan A

Lotusplan B

- Animer det og forstå det. Af Pernille Ulla Andersen. Simpel metode til at bruge animation i fx genetikundervisningen.

Eksempel på stopmotion-film (ppt)

Eksempel på stopmotion-film (wmw)

- Goplerne kommer. Af Hans Ulrik Riisgård og Ole Secher Tendal. Artikel om goplernes biologi med fokus på de seneste års masseforekomster.

- Lær om gopler. Af Eigil Holm. To elevaktiviteter med gopler.

- En uge i klimaet tegn på Østerbro-skole. Af Sidsel Sangild. Reportage fra temauge om klima.

Kaskelot 177 - Evolution

Som det nok ikke har undgået nogens opmærksomhed er det i år 150 år siden Charles Darwins bog Arternes oprindelse udkom og derudover har Darwin 200 års fødselsdag. Kaskelot handler denne gang om den største biologiske teori: evolutionsteorien. Midt i bladet finder du et indstik om Forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Indstikket er venligst betalt af Aage V. Jensens fonde. Klassesæt kan rekvireres fra DMU, Aarhus Universitet, Afd. for arktisk miljø, Postboks 358, 4000 Roskilde, så længe lager haves. I bladet kan du desuden finde undervisningsmateriale om arktiske dyrs og planters levevilkår.

Læs om:

- Sproget afslører vores forståelse af evolution. Af Jørgen Balslev Hansen.

- Darwin nu. Af Eva Elmstrøm.

- Evolutionsteori bruges i praksis. Af Jesper Givskov Sørensen og Bodil Ehlers.

- Spil om seksuel selektion. Af Anne-Mette Carlsson. Selektionspil om svaler. Inkl. spilleplade, spillebrikker, begivenhedskort osv.

- Haren og den naturlige selektion. Af Pernille Ulla Andersen og Benny Lindblad Johansen. Selektionsspil.

- Pattedyr ude i kulden. Af Mikkel Stelvig og Sidsel Sangild. Artikel om pattedyrs tilpasninger til kulde.

- Hvordan kan havpattedyr holde varmen? Af Sidsel Sangild. Elevaktivitet.

- Hvorfor har polarræven så små ører? Af Sidsel Sangild. Elevaktivitet.

- Modstrømsprincippet. Af Sidsel Sangild. Elevaktivitet.

- Planter i Arktis har en kort, intens sommer. Af Malene Hedegaard Pedersen.

- Hvad nu hvis det blev lidt varmere? Af Malene Hedegaard Pedersen. Elevaktivitet.

Harespillet

Supplement til svalespillet

Kaskelot 176 - Rovfugle

- Ørnemanden. Af Poul Henrik Harritz

- Rød glente - en succes. Af Per Bomholt

- Rovfugle - tilpasning og udvikling. Af Frank Jensen

- Master i naturfag. Af Poul Henrik Harritz

Rettelsesblad til artiklen Kamuflage og selektion

Kaskelot 175 - Krybdyr

Danmarks krybdyr. Af Jan Kjærgaard

Er hugormen farlig? Af Jan Kjærgaard

Hedetur for de varmblodede. Af Bjørnar Kensli

JAAH! - vi vandt. Af Poul Henrik Harritz

Terrarier og formidling. Af Lars Brøndum

Grønt flag, Grøn skole. Af Eigil Larsen og Jannik Olsen, Friluftsrådet

Fælles Mål II - i naturfag. Af Peter Norril

Kaskelot 173 - Darwin

Darwin - et unikt liv. Af Peter C. Kjærgaard

Darwin - myterne. Af Peter C. Kjærgaard

Darwin i bøgerne. Af Poul Henrik Harritz

Velkommen på Beagle. Af Pernille Hjort og Louise Holst Hemmingsen

Tag på tur rundt om Darwin. Af evolution.dk

Et liv blandt kaskelotter. Af Poul Henrik Harritz

Darwiniade

Seksuel selektion

Kaskelot 172 - Sex

Læs om:

Mand og kvinde - to livsstrategier. Af Hans Meltofte

Et hus fyldt med lyster. Af Anette Rosehr Alsner og Rikke Møller

Sex - med Sex&Samfund. Af Mette Gundersen og Michael Gjølby Madsen

Kaskelotprisen 2008

Få eleverne på banen - om procesorienteret seksualundervisning. Af Casper Aaen

Jeg - en sexløber. Af Louise FIeld

Fælles Mål II. Af Henrik Nørregaard

Kaskelot 171 - Doping

Den store krig på kilo. Af Poul Henrik Harritz

Nyeste hit: Gen-doping. Af Peter Schjerling

Væksthormoner - nye og farlige

Kaskelotprisen 2008

Vandremuslingen i Danmark. Af Frank Jensen

Magi, forførelse og iscenesættelse. Om Naturama

Mål dit blodsukker

Skema til blodsukker

Kaskelot 170 - Biokrimi

Fluen og liget. Af Boy Overgaard NIelsen

Mr. Schiønnemann bryder blodets spor. Af Poul Henrik Harritz

Kvinden på græsset. Af Poul Henrik Harritz

Mord og maddikker. Af Jes Aagaard

Kaskelot 169 - De invasive arter

Bioinvasionens Danmarkshistorie. Af Hans Erik Svart

Gå selv på jagt efter de invasive arter. Af Jesper Bønløkke

Østersøen - et hav af dræbergopler. Af Line Ree

Læringsspil - de invasive arter. Af Biologforbundets undervisningsudvalg

Biologien med den gode historie. Af Juliana Jovanikic og Ane Nina Ethelberg

Kaskelot 168 - Tabt og vundet natur

Tredje gang tager vi dig. Af Kjeld Hansen

Smerteligt tab for maturens mangfoldighed. Af Kjeld Hansen

Hen til kommoden. Af Poul Henrik Harritz

Naturvidenskabsfestival fylder 10 år i år. Af Pernille Vils Axelsen

Undervisning i det fri. Af Elisabeth Kolerus Vind

Undervisningsartikler:

Landskabet dengang og i dag. Af Anne Herskind. Undersøg landskabet i dag og diskuter fremtidens landskab. Sammenligning af mark og hegn.

Landskabet nu - naturgenopretning. Af Erik Riis Svendsen. Lav tredimensionale modeller.

Kaskelot 167 - Ungdommens Galathea

Galathea gjorde mig til biolog. Af Rie Dybboe Olsen

I Darwins fodspor - en stærk oplevelse. Af Mads Ole Jensen

Før gymnasieelev - nu forskerspire. Af Susannah Keller Finn

Victor og vædderen. Af Victor Hvingel

Forsker for en dag. Af Signe Søndergaard og Pernille Ulla Andersen

Jeg var der i god tid. Af Poul Henrik Harritz

Kaskelot 166 - Skoven

Læs om:

Hvad ved du om ved? Af Marian Ørgaard, Johannes Kollmann og Andreas Bergstedt

Fra gevinstmaksimering til klorofylromantik. Af Carsten Ørnsholt

Med hænderne i skovens biologi. Af Malene Bendix.

Mændene fra skoven. Af Henrik Staun

Træ med mening. Af Loa Worm. Om FSC-mærket

Kend dit træ. Af Jasmina Malkoc. Illustrationer af danske træer

En strålende udstilling. Af Signe Søndergaard og Line Stald

 Pisa retter op. Af Anders V. Thomsen. Interview med Annemarie Møller Andersen

 Lær skovens træer at kende (temahæfte fra Natur og Ungdom) PDF - 5MB

 Klinometer - 6 aktivitetssider om højdemåling af træer (PDF - 6 MB)

 Nøgle til træer (PDF - 5MB)  

Syv gode links

Danmarks træportal: www.trae.dk

Skov og Naturstyrelsen: www.sns.dk

Dansk Skovforening: www.skovforeningen.dk

Hedeselskabet: www.hedeselskabet.dk

Plantedirektoratet: www.plantedir.dk

Nepenthes: www.nepenthes.dk

Skoven i Skolen: www.skoveniskolen.dk

Kaskelot 165 - Biobrændsel

Læs om:

Biobrændstoffernes ABC. Af Susanne Wittrup

Brak - natur & energi. Af Lisbeth Nielsen, Anna Bodil Hald og Henrik B. Møller

Bioetanol vigtigt skridt på vejen. Af Claus Felby

Greven med de gyldne dråber. Af Poul Henrik Harritz

Biobrændstoffer – ikke lutter lagkage. Af Sara Vinzentzen, det Økologiske Råd

Biobrændstoffer over landegrænserne. Af Jakob Sterling, WWF

Multiplechoice test - biobrændstoffer (pdf)

Forsøg med fremstilling af biogas (pdf)

Kaskelot 164 - Linné 300 år

Den dag vi aldrig troede ville komme. Af Poul Henrik Harritz

Fra Linné til stregkeder. Af Gitte Petersen og Ole Seeberg

Danske dyr - danske navne. Af Søren Breiting

Vi fandt nye arter!

Floravogterne. Af Bo Antberg  

Uddybning af artiklen ””Fra Linnés lup til stregkoderne” (pdf)

Blomsternøgler 

Skærmblomster

Gule blomster

Hvide blomster

Blomster med farve

Kaskelot 163 - Danmark under overfladen

Danmark svigter havet. Af Poul Henrik Harritz

Havet og klimaet. Af Poul Henrik Harritz  

Danmark - et delfinland. Af Carl Christian Kintze  

Døden i Ellebæk Vig. Af Poul Henrik Harritz  

Du vil derudover i Kaskelot kunne læse indlæg fra Kystdirektoratet og Danmarks Fiskeriforening.

Kaskelot 162 - Frøer og tudser

Padder forsvinder fra hele Kloden. Af Jos Kielgast      

Mit vandhul er væk - jeg forstår ikke et kvæk! Af Kåre Fog 

Udfordringer i paddeforvaltningen. Af Kåre Fog        

Bevar padderne. Af Kåre Fog        

Padderne går deres egne veje. Af Lars Christian Adrados    

Nettets edderkoppejæger. Af Poul Henrik Harritz    

Tre gange om ugen i fem måneder. Af Poul Henrik Harritz      

Forældertanker med tre håb. Af Ole Laursen  

Kaskelot 161 - Udepædagogik

I dette nummer af Kaskelot ser vi nærmere på begrebet ”ude-pædagogik”. Det bliver mere og mere udbredt, og det kære barn har mange navne: Ude-skole, ude-undervisning og - you name it. Undervisning alle andre steder end klasseværelset bliver mere og mere populært.

Tal aldrig om noget, der ikke er der. Af Marianne Hald        

En anden vej til læring, faglighed og dannelse. Af Erik Mygind      

Fra kloge-onkel til engageret formidler. Af Stephan springborg      

Ud i biologien. Af Malene Bendix    

På udkig efter indsigt. Af Ole Laursen    

Legen med leret. Af Tove Stockmarr    

Hede, mus, fantasi og leg. Tre forfattere fortæller konkret hvordan musefælder, hedepleje, leg og fantasi i udeundervisningen kan realiseres. Læs artiklerne i Kaskelot 161.  Alle legene har et fagligt omdrejningspunkt og de kan forsvares i forhold til ”Fælles Mål”. De fleste af legene er bedst egnede til de mindre klasser i natur-og tekniktimerne, men enkelte af legene kan også benyttes i de ældste klasser. 

Kaskelot 160 - Sex i naturen

Der er gode grunde til at beskæftige sig med sex og forplantningsstrategier hos dyr og planter i naturen. Sex er noget af det mest grundlæggende i biologien. Det indgår i selve definitionen af et levende væsen, at det skal kunne formere sig ved egen eller en artsfælles hjælp. Sex har også betydning for variation i populationerne og den deraf følgende selektion og dermed evolution.  Den seksuelle fantasifuldhed og mangfoldighed mangler heller ikke noget. Og der er en mystisk tiltrækningskraft hos såvel børn, unge som voksne for dette emne. Motivationen hos eleverne er i top fra første sekund.

Hvem har den største. Af Bent Jørgensen      

Den er ladt skat. Af Sidsel Sangild      

Når blomster elsker. Af Bodil Ehlers      

Sex bag hækken. Af Allan Guido Nielsen    

Svampenes hemmelige sexliv. Af Christoffer Bugge Harder    

Cikadens sang    

En mand af usædvanligt format. Af Poul Henrik Harritz  

Biologi - mange muligheder. Af Henrik Nørregaard

Kaskelot 159 - Moderne planteforædling

Det kan let gå galt, når man forsøger at formidle de nyeste bioteknologiske landvindinger inden for biologien. Man forfalder hurtigt til stereotype sensationsskabende billeder af, hvad vi forestiller os, forskerne kan finde på af uhyrligheder: Klonede menneskefostre en masse, Frankenstein-uhyrer og golde marker. Virkeligheden ser meget anderledes ud, når man får lov til at kigge forskerne over skuldrene.

Bierne og blomsterne – og GMO'erne. Af Christina Løjtnant Hent en revideret udgave af artiklen her (pdf - 32KB)    

Gensplejsning – sådan gør forskerne. Af Lars Jensen      

Kassava-kloner på KVL. Af Nanna Heinz      

GMO, risiko – og biodiversitet      

Biologi som prøvefag. Af Henrik Nørregaard

Kaskelot 158 - Evolution: Mennesket

Menneskets udviklingshistorie er en dragende og fascinerende indgangsvinkel til at arbejde med evolution. Hvem er vi, og hvor kommer vi fra? De spørgsmål søger vi alle svar på. Og de kan med mennesket i fokus bruges som afsæt til at få sat evolutionsbegreberne på plads.

Hvem var neandertalerne? Af Peter K.A. Jensen    

Danmarks urbefolkning. Af Pia Bennike    

De første fortidsmennesker. Af Peter K.A. Jensen    

Kig på kranier. Af Rasmus Elvekjær & Nanna Heinz

Kig på kranier - øvelser i morfologi (pdf - 296KB)  

Øvelser til - Hvem var neandertalerne? (pdf - 1,07MB)    

Skab orden i kaos - klassificer og systematicer! Af Laila Gdowski & Marco Brodde

Klassificér et dyr (pdf - 67KB)

Kort til evolutionsdug (pdf - 57KB)  

Multiple choice som pædagogisk værktøj. Af Jørgen Haagen Petersen      

Kaskelot 157 - Biologi på havnen

Havnens nye rotter. Af Sidsel Bie Meier. Om mink i de danske havne.    

Gå på jagt efter havnens dyreliv. Af Rasmus Elvekjær og Mads J. Birkeland  

Økologi for bådejere. Af G. Høpner petersen   

Tag dine elever med på fisketur. Af Willy dannevang   

Udforsk havnens undersøiske planter. Af Mads J. birkeland 0g Rasmus Elvekjær 

Årscyklus i havet – en multiple-choice test. Af Anders V. Thomsen 

Se svarene her: C A B D S, F, F, S, F, F, S, S, S, S, F, S    

Klassens havne-akvarium. Af Rasmus Elvekjær og Mads J. Birkeland   

Mågesjov på havnen. Af N. Asbjørn Holm   

Havneformidling på Øresundsmiljøskolen. Af Jonas Peter Jørgensen, Naturvejleder på Øresundsmiljøskolen Læs her om en 8. klasses besøg på Øresundsmiljøskolen (pdf - 3,53 MB)  

Gemmer din skole sjældne danske fugle? Af Jørgen Staarup Christensen Har du kigget i din skole samling af fugle og måske stødt på et eksemplar der kunne være kandidat til registreringen af fugle i Danmark? Så følg denne korte vejledning i hvordan du indsender dokumentation for dit fund (pdf - 21,6 KB)

Kaskelot 156 - DNA

Deoxyribonukleinsyre - bedre kendt som DNA - er temaet for dette nummer af Kaskelot.

Det er dog ikke biokemi, der står på menuen i denne omgang, snarere kigger vi nærmere på nogle af de ting, man kan bruge DNA til idag.

Blandt andet fortæller professor Tom Fenchel om, hvordan man har kunne bruge DNA til at få et mere præcist stamtræ for det levende liv på jorden - i alle tilfælde det vi kender til.

Morten Allentoft beretter derimod om hvordan man kan bruge DNA til at bevare og forvalte vores natur. Han arbejder med særlig fokus på strandtudsen.

DNA kan være vanskeligt at få hold på rent begrebsligt for eleverne. Derfor bringer vi en artikel om hvordan man kan bruge deres "hverdagstanker" aktivt i undervisningen.

Hvor artiklerne i bladet koncentrerer sig om resultater og ikke så meget teknik, går undervisningsmaterialet til biddet hvad angår DNA-molekylets mystik.

"Fremtidens naturfag i folkeskolen" (pdf - 81 KB) Anbefalinger fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, 31. januar 2006  

Skema til evaluering i naturfag (pdf - 51 KB)

Kaskelot 155 - Natursyn

Dette nummer af Kaskelot er lidt atypisk. Vi skal nemlig ikke have biologien mellem hænderne - vi skal derimod have den ind i hovedet. Ja, dette tema er lidt et tænke-tema.

Det handler om hvordan vi forholder os til naturen omkring os - og om hvordan en række foreninger forholder sig til den. Hvilke begrundelser har de for at betragte planterne, dyrene, vandet, skovene osv. på lige præcis deres måde?

Natursyn er kodeordet, og med det kommer vi langt omkring. Det er et meget stort emne som vi kun kradser lidt i overfladen af. Håbet er at give dig blod på tanden til at gå i dybden med det i klasserne.

På de kommende sider lægger vi ud med at invitere på en dannelsesrejse med biolog Peder Agger som har grundet over sin livslange udvikling af sit natursyn. Vi byder også børnene op til dans, og forsøger at indkredse hvordan deres natursyn udvikles - og hvordan man som lærer bedst ansporer dem til det. Der ligger naturligvis også inspiration til undervisning i natursyn i tilknytning hertil.

Den historiske begrundelse for hvordan vi ser på naturen i dag har vi også kigget nærmere på.

Natursyn er ikke en simpel størrelse som kan finde simple svar på. Det er en stor og meget spændende diskussion som ikke mindst foregår i de mange naturfaglige foreninger i Danmark. Vi har forsøgt at tage pulsen på natursynet i foreningsdanmark. Måske kan det inspirere dig til at sætte ord på det? God læsning!  

Kaskelot 154 - Liv med is og is med liv

I kulden er selektionspresset stort og tilpasningerne mange. Frostvæske hos bl.a. fisk og insekter er en af de tilpasninger som gør et liv i det iskolde polarhav muligt. Lektor Hans Ramløv fortæller om torskefisk med iskrystaller i blodet og insekter der anvender glycerol som anti-frost væske.

I laboratoriet kan eleverne selv undersøge hvad der sker med vands smeltepunkt når man mætter det med glycerol eller frostvæske.

Ditte Mikkelsen befinder sig netop nu på Grønland hvorfra hun bringer os beretningen om liv i isens matrix. Det er nemlig ikke kun dyrene der har fundet nicher i kulden til artens overlevelse. Gemt i den grønlandske havis finder man et rigt og forunderligt liv. Her finder særligt kiselalger bo i de små kanaler og gange inde i isen.

Også for mennesket har kulden nødvendiggjort opfindsomhed, ikke mindst når maven har knurret. Islandsk kruslav har stillet sulten hos mange nordboere i tidens løb og findes i dag både i de polare områder og i Danmark. Med Simon Jeppesen ved hånden kan du læse om lavens biologi og tage eleverne med på ekskursion ud i landskabet. Her kan de på egen hånd stifte bekendtskab med denne særegne skabning og lave lindrende te og varme kruslav-boller.

Som konserveringsmiddel er kulden uforlignelig. Det har Eske Willerslev ved selvsyn konstateret. Siden 1998 har hun studeret såkaldt fossilt DNA fra borekerner fra Grønland og Sibirien. Han giver os fantastiske indblik i fortidens dyre- og planteliv, om bisoner, mammutter, moafugle, græsstepper og meget mere. Samt en lille afstikker til den røde, forførende planet Mars.

God god fornøjelse i kulden!

Facitliste til multiple choice om polarbiologi:

Camouflage: D Spæk: A og C Allens regel: B Bergmanns regel: A Migration: D Tungmetaller: C Nedbrydning: D (Mikroorganismerne kan dog leve der, og træet nedbrydes meget langsomt, så det rigtige ordvalg vil være ”ikke kan leve i det kolde og tørre klima”, men derimod ”trives dårligt i det kolde og tørre klima” og i varmere og fugtigere perioder vil der være langsom, men målbar nedbrydning.) Tilpasning: B og E Tilpasning: B og C

Kaskelot 153 - Sportsfysiologi

Dette nummer af Kaskelot skulle gerne give lidt sved på panden - hos både lærer og elever. Vi kigger nemlig nærmere på hvordan kroppen fungerer når man dyrker sport.

Vores kroppe formes af de aktiviteter vi udsætter dem for - eller ikke udsætter dem for. Fra forskellige vinkler bliver der kigget nærmere på dette fænomen - både hos eliteudøvere og hos ganske almindelige børn og unge.

Puls og kredsløb e udgangspunkterne for vores forslag til hvordan du kan tage håndfast fat i dine elevers fysiologi og kondition. Og det er der meget mere inspiration at hente om på hjemmesiden.

Der er også nyt om afgangsprøverne i folkeskolen - og hvordan Biologforbundet er med til at præge fremtiden.

God fornøjelse!

Tag pulsen på dine elever (pdf - 51KB)

Kaskelot 152 - Svampene omkring os

Denne gang tager Kaskelot på svampejagt - men ikke kun i naturen omkring os. Vi sætter særligt fokus på mikrosvampene: De svampe vi finder i hjemmet - og de svampe der ynder at leve på menneskets krop.

Du kan også stifte bekendtskab med en af de svampe der angriber og dræber fyrretræer.

Inden da går vi i dybden med svampene som livsform og deres utrolige tilpasningsformer. Svampesex er bl.a. på programmet.

Du finder også en hel mængde spædende øvelser du kan lave med dine elever: Lav en svamp, dyrk en hestepære eller lad dine elever lege museumsformidlere for en dag. Der er masser af gode muligheder for at gøre svampene populære i din klasse. Rigtig god læselyst!

Fremstilling af oste - en biologiaktivitet (pdf - 1,69MB)  

Mikroorganismer og hygiejne (pdf - 1,97MB)  

Svampesuppe (pdf - 632KB)  

Svampe i biologilokalet, Kaskelot PS nr. 57, 1986 (pdf - 1,45MB)    

Kaskelot 151 - Naturligt tegnsprog

Naturen taler ikke volapyk -  men den taler i koder!

Det er netop de koder - eller tegn - der er temaet for dette nummer af Kaskelot.

Hvordan afslører man en løgn?

Hvordan løser kommunikationsdetektiverne naturens gåder?

Kan vi hente hjælp hos solsorten til at komme nærmere på tegnene?

Eller har Jesper Hoffmeyer, lektor og biosemiotiker, svaret?

Kaskelot stiller skarpt på tegnene og prøver at afkode dem.

Der er også spændende og inspirerende idéer til undervisningen at hente inde i bladet.

God læselyst!

Kaskelot 150 - På dybt vand

Denne gang inviterer Kaskelot dig med på en rejse ned i dybet. Her kan du bl.a. stifte bekendtskab med en kæmpeblæksprutte, der gik i en fiskers trawl i Skagerrak og endte på Zoologisk Museum i København. Og læse om den eksotiske fauna i dybhavet med kæmpemunde og lysorganer i mørket.

Vi dykker mod bunden med fridykker Stig Åvall Severinsen, og ser på menneskets tilpasningsevne i det noget uvante element. Du kan også læse om kaskelothvalens mystiske næse, og hvordan forskere mener den fungerer.

Tryk, ilt, tilpasningsevne og sære skabninger er temaet for dette nummer af Kaskelot.

God fornøjelse.

Kaskelot 149 - Stamceller

Stamceller er et hot emne inden for den biologiske forskning i dag. Forskningen lover næsten ufattelige resultater inden for sygdomsbehandling og tilsyneladende vil denne forskning kunne ændre vores samfund inden for overskuelig fremtid.

Kaskelot vil i dette nummer kigge nærmere på forskningen i stamceller. Hvad er det egentlig forskerne arbejder på? Leger de Gud i laboratorierne? Hvor kommer stamcellerne fra og hvorfor er de så interessante for forskerne? Hvordan skal vi som samfund forholde os til det - og hvad med moralen?

Det er blot nogle af de spørgsmål dette nummer af Kaskelot forsøger at finde svar på.

God fornøjelse.

Kaskelot 148 - Edderkopper

Edderkopper er dyr som mange er bange for. Men der er også mange der fx. under efterårets edderkoppejagt har opdaget at det er smukke dyr med en interessant levevis.

I dette nummer at Kaskelot udforsker vi edderkoppernes spændende verden og giver ideer til aktiviteter i undervisningen om edderkopper.

Læs blandt andet om araknofobi, edderkoppers sanser, vandrehistorier, hippieedderkopper og gode grilltips!

Den store edderkoppejagt - Undervisningsforløb i 2. klasse

Kaskelot 147 - Evolution og skabelse

Er det tyranni at der kun bliver undervist i evolution i Danmark og ikke i fx den kristne skabelsesberetning? Det mener nogle kreationister. Kreationister er folk der tror på at det levende er blevet skabt. Ikke nødvendigvis som i en bestemt skabelsesmyte fra den ene eller den anden religion, det kan også være en idé om en særlig 'intelligent kraft' der har skabt verden.

Da biologi er et videnskabeligt fag, skal der kun undervises i videnskabelige teorier. Kreationisme - skabelsestro - er ikke en videnskabelig teori og hører derfor ikke hjemme i biologiens verden. I dette nummer af Kaskelot vil vi beskæftige os med kreationismens udvikling og historie og besvare kreationisternes indvendinger mod evolutionsteorien.

Kaskelot 146 - Substralregn

I dette nummer af Kaskelot kigger vi nærmere på ammoniakdampe og deres betydning for naturen.

I de næringsfattige naturtyper som fx heder og højmoser vokser planter, der kan klare sig med meget lidt kvælstof, eller som har løst deres næringsproblem på en helt særlig måde. Som lyngen der samarbejder med en svamp om at optage næring fra jorden, eller som soldug der fanger og fortærer insekter og derigennem får adgang til næringsstoffer.

Fra landmandens gylle damper ammoniakken, og den lander på jorden og planterne - meget af det ganske tæt ved kilden. Det betyder, at naturområder i nærheden får tilført næring gennem luften - substralregn. Den lettere adgang til næring i de før så næringsfattige naturområder gør, at de særligt specialiserede planter ikke længere kan klare sig i konkurrencen med andre, mere næringskrævende planter. Og det kan betyde et farvel til de særlige, næringsfattige naturtyper.

God læsning!

Kaskelot 145 - Trækfugle

Fuglenes træk er et af denne verdens store vidundere. Tre til fem milliarder palæarktiske ynglefugle trækker hvert år gennem europa til deres overvintringssteder i Afrika.

Takket være blandt andet den danske opfindelse ringmærkningen og mange forskeres ihærdige arbejde, kender vi nu meget mere til hvor fuglene flyver hen, hvordan de finder vej og hvad der styrer deres trækrytme. I dette nummer af Kaskelot er temaet trækfugle – fugle i flugt.

Læs om hvordan fuglene finder vej på deres træk på side 8  

Abdims storks træk er blevet kortlagt ved hjælp af sattelitsendere – side 12

Trækfuglene kommer tidligere til Danmark p grund af klimaforandringen – side 18 

Læs om ringmærkning på side 20-23  

Hvordan får man en frustrationsfri fugletur med en skoleklasse? – få svaret på side 24

Test af fire håndbøger til havens fugle på side 26  

God fornøjelse med trækfuglene!

Kaskelot 144 - Vandløb

Vand der løber. Å, bæk, flod, grøft, kanal og vandløb. Her i bladet ser vi på vandløbene fra flere forskellige vinkler:

Hormoner i spildevandet får fisk til at skifte køn - s. 8.  

Skjern Å blev genslynget. Det skriver Svend Auken om på s. 10.

Kun få danske vandløb huser de tre sjældne vandtæger dybvandstæge, stor skøjteløber og bækbugsvømmer, de kan fortælle om ferskvandsfaunaens indvandringshistorie efter istiden - s. 14.  

Vandløbets tilstand bedømmes ud fra de dyr der lever der. Læs om vandløbsbedømmelse i undervisningen på s. 18.

Flere ideer til undervisningen i vandløb på s. 21-23.

Vandløbsrestaurering i undervisningen kan give gode resultater på flere planer - s. 24.

Undervisningsforløbet omkring naturgenopretning af vandløb omtalt på s. 24-27 kan hentes her: Undervisningssider til vandløb (pdf - 87,7KB)

Kaskelot 143 - Snyltere

Selv den mest fanatiske dyreelsker vil nok betakke sig for at give en bændelorm et godt hjem. Snyltere eller parasitter er nok de mest uvelkomne af alle dyr. Og det kan der være god grund til. Malariaparasitten slår hvert år omkring 40 millioner mennesker ihjel, og en stor del af de danske børn har børneorm og lus, så der er ingen tvivl om at parasitter spiller en stor rolle i mange menneskers liv. De spiller også en stor rolle i mange dyrs og planters liv.

I dette nummer af Kaskelot fokuserer vi på snyltere.

Den velkendte vandrehistorie om edderkoppen der lægger æg i huden på folk er nok i virkeligheden inspireret af Tumbu-fluen, som er en af de fluer man kan læse om på side  8. 

En meget eksotisk parasit man kan finde herhjemme, har en meget kompliceret livscyklus der involverer både fugle og snegle. Den kan man læse om på side 12. 

Snyltehvepse er kendt som nyttige skadedyrsbekæmpere og ny viden om den måde de finder og udnytter deres vært på, kan man læse om på side 18.

Det er ikke kun dyr der får parasitter, planter har en del snyltere og ofte dannes der smukke galler som man kan læse om på side 22.

En kort introduktion til snylternes verden for begyndere kan findes på side 21.

Kaskelot 142 - Skeletter

Når man ser på menneskets skelet, ser man tydeligt at vi er pattedyr. Alle pattedyr er så at sige bygget op af det samme byggesæt af knogler. Giraffen med den lange hals har ikke flere halshvirvler end vi selv har - hvirvlerne er bare væsentligt længere.   Mellem flagermusens fingre er der udspændt hud som gør at den kan flyve, men opbygningen af hånden er ellers fuldstændig den samme som vores egen. Udviklingen af de mange forskellige typer af skeletter er foregået efter 'det forhåndenværende søms princip' - der er ikke nogle hvirveldyr der lige pludselig har fået et ekstra sæt ben eller øjne, men der er dyr hvis forben er omdannet til effektive graveredskaber, til vinger og der er dyr som går på hele foden eller kun på den yderste tåspids, dyr med lange ben, korte ben eller helt uden ben. Knogler kan både være uhyggelige og smukke, men mest af alt er de praktiske at have!   Skelettet afstiver legemet, beskytter vitale organer og i knogle marven dannes de røde blodlegemer. Forskningen samler på knogler og bruger dem blandt meget andet til at lære mere om fortidens dyreliv. Ved at sammenligne med nulevende dyr kan man sige noget om hvordan de bevægede sig og hvad de åd. Hvirveldyrenes skelet er temaet for dette nummer af Kaskelot.  

Læs om hvordan man skeletterer en strandet hval og få svar på, hvordan en slange kan sluge et bytte der er kæmpestort i forhold til slangens hoved.

Læs om sabelkatte og kortsnudede bjørne - imponerende, uddøde pattedyr.

Der er ideer til, hvordan man kan bruge knogler i undervisningen og til sidst en lille julehistorie om nissens skelet.

Kaskelot 141 - Dyrevelfærd

En god dag i Zoo

Forsøg med eller mod dyr?

Dyrevelfærd - en objektiv vurdering?

Dyrevelfærd - også et spørgsmål om etik

Kampen om dyrene

Undervisning i dyreetik

Æstetisk aflivning

Bag om Naturpatruljen

Hvordan opstod Naturpatruljen

Kaskelot 140 - Farver

Bladenes efterårsfarver

De iriserende farver hos påfugle, sæbebobler og spyfluer

Dyrs farver – om camouflage, advarselsfarver og meget andet

Flamingoernes flygtige farver

Undervisningsidéer til emnet farver med guppyer, brug af den naturhistoriske samling og flade sæbebobler

Observationsskemaer til forsøg med guppyers farver og adfærd (læs forklaringen i Kaskelot nr. 140):  

Skema 1 (pdf - 615KB)

Skema 2 (pdf - 617KB)

Kaskelot 138 - Vegetationen i Gudenåen

Gudenåen er Danmarks længste vandløb. Den udspringer midt inde i landet ved Tinnet Krat og løber derfra i nordøstlig retning indtil udløbet i Randers Fjord.

Det har ofte været diskuteret, om vi i Danmark har vandløb, der kan karakteriseres som floder, og spørgsmålet kan stadig ikke betragtes som endelig afklaret.

Ser man på vegetationen i den nedre del af Gudenåen, finder man både arter og en vegetationsudvikling, som ikke eller kun sjældent ses i andre danske vandløb. Og på den baggrund kan den nedre del af Gudenåen med rimelighed karakteriseres som stedet, hvor å bliver til flod.

Med dette hæfte om Gudenåens planter er det hensigten dels at fortælle, at vegetationen i Gudenåen har det overraskende godt og dels at indføre læseren i de mest almindelige, men også nogle af de mere specielle vandløbsplanter. Hæftet vil kunne bruges som en lille felthåndbog, der dog ikke dækker alle planter, man finder i danske vandløb.

Af Bjarne Moeslund