Nyheder
I efteråret 2019 vakte det røre, da flere medier skrev, at den daværende amerikanske præsident Donald Trump ville købe Grønland. Tilbudet blev klart afvist af den danske statsminister Mette Frederiksen, hvilket medførte en mindre diplomatisk krise og et aflyst statsbesøg. Med ét var Arktis blevet et ultra hot emne på den internationale, politiske scene.
Men også den arktiske natur er af stor international bevågenhed, især set i lyset af klimaet. Arktis er et nøgle-område for klimastudier, og i årevis har danske og grønlandske forskere overvåget effekterne af klimaforandringerne på Grønlands plante- og dyreliv. Men hvad er det, der gør Arktis så specielt i forhold til klimastudier? Og hvad kigger forskerne efter? Det kan du få svar på i artiklen På forkant med klimaforandringerne i Grønland af Marie Frost Arndal, som gør status på 25 års overvågninger af grønlandske økosystemer.
Derudover kan du læse om nyeste forskning i et af Arktis’ mest ikoniske dyrearter moskusoksen samt om biologiske konsekvenser af ekstreme vejr-events i højarktis, præsenteret i to artikler af Niels Martin Schmidt og Lars Holst Hansen fra Århus Universitet.
Skulle du have lyst til at tage temaet op med din klasse, kan du hente det spændende undervisningsmateriale Pattedyr ude i kulden på Kaskelots hjemmeside.
Udvalgt indhold:
Tilpasset det ekstreme: Livet i ørkener - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
På forkant med klimaforandringerne - af Marie Frost Arndal
Et forhistorisk dyr under pres - af Niels Martin Schmidt & Lars Holst Hansen
Biologiske konsekvenser af en ekstrem hændelse med enorme snemængder i højarktis - af Niels Martin Schmidt & Lars Holst Hansen
Undervisningsmateriale: Pattedyr ude i kulden
Omtale 'Qimmeq - Den grønlandske slædehund - af Anne Katrine Gjerløff
Naturfagsdidaktik: Æstetiske oplevelser i naturfagene - af Preben Olund Kirkegaard
Naturen er til debat i nyt DR-Skole forløb - af Rikke Weinrich Sørensen
Bogomtale: I naturens tjeneste - af Charlotte Trolle Olsen
Serie om mikroskopi: Bjørnedyr - af Brian Ravnborg
Derudover: Lederen, videnskabet m.m.
Sjældent har et tema forårsaget så meget begejstring i Kaskelot-redaktionen. For uanset om man er katteejer eller ej, kommer man ikke udenom, at kattedyr er fascinerende – såvel de små som de store.
I dette Kaskelot har vi bedt Professor i bioetik Peter Sandøe om at give os et overblik over kattene i dagens Danmark – både dem med og uden ejer. Er du så heldig at have en kat, kan du blive klogere på dens adfærd og kommunikation i katteekspert Ayoe Hoff’s artikel ’Er jeg mon min egen?’. Du kan også læse om biolog Niels Mogensens arbejde med at bevare løver og geparder i artiklen om to af Afrikas store katte.
Da katte er velkendte for alle skoleelever og nemme at observere, er de gode at bruge som eksempler i biologiundervisningen. I samarbejde med naturvejleder Jan Kjærgaard Jensen giver vi dig et forslag til, hvordan du kan arbejde praktisk med genetik og evolution ved at undersøge kattes pelsfarver.
Og skulle du få lyst til at dykke endnu mere ned i genetikken bag pelsfarver, kan du læse artiklen om trefarvede katte og Lyon-hypotesen af Erik Andresen.
Endelig kan du læse en om en biologilærers store forbløffelse, da hun en dag spurgte sin klasse om verdens sødeste dyr – hvad tror du, eleverne svarede?
Udvalgt indhold:
Tilpasset det ekstreme: Sådan klarer vekselvarme dyr kulden - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Et vildt tamdyr: Katten i dagens Danmark - af Peter Sandøe
Er jeg mon min egen? - af Ayoe Hoff
Løver og geparder: To af Afrikas store katte - af Niels Mogensen
Undervisning i evolution, genetik og kattes pelsfarver - af Anne-Mette Bedsted Carlsson
Evolution i praksis: Kattes pelsfarver - af Jan Kjærgaard Jensen
Undervisningsmateriale: Undersøgels af pelsfarver hos katte - af Anne-Mette Bedsted Carlsson & Jan Kjærgaard Jensen
Trefarvede katte afslører inaktive X-kromosomer - af Erik Andresen
Naturfagsdidaktik: Standardsituationer i undervisningen - af Preben Olund Kirkegaard
Boganmeldelse: Biologididaktik, mellem fag og didaktik - Af Charlotte Trolle Olsen
Serie om mikroskopi: Blod - af Brian Ravnborg
Derudover: Lederen, videnskabet, klumme, nyt fra Biologiforbundet, kursusopslag m.m.
Hjælp os med at blive bedre
Vil du fortælle os din mening om Biologiforbundet og Kaskelot?
Besvar spørgeskemaet og vær med i lodtrækningen om en gratis deltagelse i et af Biologiforbundets arrangementer i 2020 eller to flasker vin!
Svar på spørgeskemaet her.
Hash, skunk, pot, marijuana, guldtobak, hamp, cannabis – kært barn har mange navne.
I dette Kaskelot kigger vi nærmere på cannabis fra flere vinkler. Fra planten og dens indholdsstoffer til cannabis som rusmiddel samt fordele og ulemper ved at legalisere cannabis til rekreativt brug. Læs også om den nuværende forskning i anvendelsen af medicinsk cannabis til smertelindring og behandling af sygdomme. Og om hamp som et bæredygtigt materiale, der måske kan erstatte bomuld i fremtiden.
Udvalgt indhold:
Tilpasset det ekstreme: Et liv i kulde - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Cannabis: Planten og indholdsstoffer - af Lars Duelund
Cannabis som rusmiddel - af Morten Hesse
Bør cannabis legalieres? - af Peter Preben Ege
Medicinsk cannabis: Hvad forskes der i? - af Karoline Lichon Hesthaven
Hamp: En super multifunktionel plante - af Bodil Engberg Pallsen
Cannabis mini-ordbog: Hvad betyder de forskellige ord?
Naturfagsdidaktik: Begreber i naturfag - af Preben Olund Kirkegaard
Mikroforskermetoden: Kan en rygsvømmer svømme på maven? - Af Ulla Hjøllund Linderoth
Anmeldelse: Økologiens ABC - af Charlotte Trolle Olsen
Serie om mikroskopi: Mitose - af Brian Ravnborg
Derudover: Lederen, videnskabet, kursusopslag m.m.
Hvor mange køn findes der egentlig? To, tre eller tusindvis? Det er blot et af de spørgsmål, vi kigger nærmere på i dette Kaskelot, hvor vi belyser kønstemaet fra flere vinkler. Hent også vores undervisningsmateriale Køn, krop og fagbegreber her.
Udvalgt indhold:
Tilpasset det ekstreme: Kønsskifte - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Biologisk køn: og hvorfor det ikke er så enkelt - af Anne Andersen
Naturens mange køn - af Bjørli Lehrmann
Drenge- og pigeelever og alle de andre: didaktiske refleksioner over køn i skolen - af Annette Holdebrandt Jensen
Køn, krop og fagbegreber: hvorfor kan det ikke være lige meget, hvad man kalder det? - af Louise Villekjær Jensen
Undervisningsmateriale: Køn, krop og fagbegreber - af Louise Villekjær Jensen
Naturfagsdidaktik: Dialogisk undervisning i naturfag - af Preben Olund Kirkegaard
Flyt biologi- og naturfagsundervisningen ud i havet - af Michael Hansen
Serie om mikroskopi: Osmose - af Brian Ravnborg
Derudover: Lederen, videnskabet, reportager, kursusopslag m.m.
I sensommeren 2019 vrimlede medierne med historier om skovbrande i Amazonas, og verdenssamfundet så til med forfærdelse, mens Brasiliens præsident forsvarede skovbrandene med, at de var nødvendige for landets overlevelse og økonomi. Som ved et trylleslag forsvandt historierne, og Amazonas blev glemt. Men hvad er der egentlig sket siden? Fortsætter skovbrandene, og kan regnskoven overleve? Det er blot nogle af de spørgsmål, du får svar på i dette frodige nummer af Kaskelot med tema om regnskoven.
Udvalgt indhold:
Ny serie om ekstreme tilpasninger - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Tilpasset det ekstreme: Dykkende dyr - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Regnskove: en truet naturtype med stor betydning for klima, biodiversitet og oprindelinge folk - af Karsten Raulund-Rasmussen, Rodrigo Pinheiro Bastos & Inge Stupak
Skovbrandene truer Amazonas - af Pernille Meier & Nikolaj Lang
Regnskovens forunderlige verden - af Charlotte Trolle Olsen
En visuel rejse til den tropiske regnskov - af Louise Nordbjerg
Bogudrag: Hvis jeg overlever det her bliver det en god historie - af Henrik Egede Lassen
Brug modeller rigtigt og brug de rigtige modeller - af Thomas Kruse Andersen
Serie om mikroskopi: Spalteåbninger - af Brian Ravnborg
Derudover: Lederen, Videnskabet, kursusopslag m.m.
I dette temanummer indstiller vi frekvensen på naturens lydkanaler. Fra det storstilede Citizen science projekt ’Lyden af Danmark’, som alle kan deltage i, til spændende artikler om regnskovens og havets lydlandskab. Om lyde som uddør, hvis dyrearter forsvinder, og menneskeskabt støj der i stigende grad påvirker både mennesker og dyreliv verden over. Vi tuner også ind på en fortælling om forudsætningen for at høre lyd – mellemørets udvikling – og introducerer til det gratis undervisningsmateriale ’Lydens Verden’ fra DR Skole. Endelig kan du læse en finurlig artikel omkring, hvordan vi mennesker forsøger at beskrive naturens lyde for hinanden – nogle gange med mere eller mindre uheldigt udfald.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Blodets celler og plasma - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Lyden af Danmark - af Jørn Madsen & Carsten Rahbek
Regnskovens lyde - af Thomas Bjørneboe Berg
Havets lydlandskab - af Magnus Wahlberg
Menneskeskabt støj og fugles kommunikation - af Thorsten J. S. Balsby
Mellemørets udviklingshistorie - af Jakob Christensen Dalsgaard
Gå på opdagelse i Lydens Verden - af Ina Rosdal
Mennesker laver fuglelyde - af Jørn Madsen
Serie om mikroskopi: Dyreceller - af Brian Ravnborg
Støt ungdomsoprøret - af Ole Haubo Christensen
Regnfuld ørnesafari i Lille Vildmose - af Charlotte Trolle Olsen
Derudover: Lederen, Videnskabet, kursusopslag m.m.
Kød, kød og atter kød. Ifølge en artikel fra DTU Fødevareinstituttet spiser hver dansker i gennemsnit 52 kilo kød om året. Vi er et kødelskende folk, og det har vi været siden stenalderen. Vores høje levestandard giver os ydermere mulighed for at spise stort set alt det kød, vi har lyst til. Men hvad er konsekvenserne af vores høje kødforbrug?
I dette Kaskelot kan du læse forskellige betragtninger omkring kødspisning. Hvilke gevinster giver kødet os rent ernæringsmæssigt, og hvorfor er vi så glade for at spise det? Hvad er konsekvenserne af vores kødforbrug i forhold til klima og bæredygtighed? Hvordan forholder vi os til etikken omkring kødproduktion og dyrevelfærd? Hvordan er vi, med vores kødvaner, med til at sprede grobund for parasitter og vektorbårne sygdomme? Og endelig, kan vi undgå de negative konsekvenser, hvis vi i stedet begynder at dyrke kunstige bøffer i laboratorier? Og er det overhovedet muligt?
Alt dette og meget mere får du svar på i vores temanummer om ’Kød’, hvor en række forskere og eksperter giver os deres besyv med omkring konsekvenserne af alt det kød, vi ynder at spise.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Musklerne - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Mennesket har altid spist kød- af Hanne Castenschiold
Kødets klimaaftryk - af Michael Minter
Parasitter i kød: også i Danmark - af Maria Vang Johansen
Dyrene på vores bord - af Mickey Gjerris
Bæredygtige og sunde måltider - af Anne Dahl Lassen, Sisse Fagt, Lenne Møller Christensen & Ellen Trolle
Fremtidens kødproduktion baseret på clean meat - af Niels Oksbjerg & Magrethe Therkildsen
Boguddrag: 100 myter om fordøjelse og kost - af Sofie Ingdam Halkjær & Andreas Munk Petersen
Serie om mikroskopi: Planteceller - af Brian Ravnborg
Indtryk fra årets Biologimarathon
Derudover: Lederen, Videnskabet, kursusopslag m.m.
I Kaskelot redaktionen har vi længe drømt om et hvalnummer. Dels fordi der de senere år har været en stigende mediebevågenhed omkring eksotiske hvalarter på besøg i danske farvande. Men også fordi vi i Danmark har et meget stærkt forskningsfelt inden for hvaler, som er internationalt anderkendt i resten af verden. Dertil har vi overraskende nok et af verdens mest hvalfyldte havområder, nemlig Storebælt, som huser en betydelig population af vores lille hval – marsvinet. I dette nummer har vi fået nogle af landets ypperligste hvaleksperter til at gøre os klogere på hvalernes forunderlige verden.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Lugte- og smagssansen - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Vaquitaen nær udryddelse - af Jonas Teilmann, Mads Peter Heide-Jørgensen, Jeppe Dalgaard Balle, Mikkel Villum Jensen, Mikkel Holger S. Sinding & Rune Dietz
Hvaler og Vuk´uzenzele - af Katja Vinding Petersen
Muligheder såvel som farer: Hvalernes Danmarkskort - af Carl chr. Kinze
Overvågning af Danmarks hval - marsvinet - af Signe Sveegaard & Jonas Teilmann
Danmark er med i førerfeltet inden for forskning i tandhvaler - af Line A. Kyhn
Lyden af Lillebælt - af Katja Vinding Petersen
Fyn finder marsvin - af Freja Jakobsen
Hvalernes utrolige evolution - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Lars Petersen
Hvalsafari på Lillebælt - af Charlotte Trolle Olsen
Din, min eller vores hval - gratis undervisningsmateriale
Bloom School rykker klasseværelset ud i naturen - af Cecilie Hoelgaard Christensen
Derudover: Lederen, Videnskabet, Biologiforbundet på Naturmødet i Hirtshals, kursusopslag m.m.
Få arter kan alene bære et helt Kaskelot tema. Havørnen er en undtagelse, fordi der er så mange biologiske temaer knyttet til den karismatiske rovfugl. I dette nummer har vi allieret os med Dansk Ornitologisk Forening omkring en række artikler, der belyser forskellige sider af den igangværende forskning, forvaltning og formidling omkring havørnen. Så burde vingerne kunne bære.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Hvirveldyrenes fylogeni - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Havørnens status og udbredelse i Danmark - af Charlotte M. Moshøj
Resultater fra 12 års redeovervågning og ringmærkning af havørneunger - af Esben Eriksen
GPS-tracking af danske havørne - af Esben Eriksen
Natursyn og ørnedrab - af Esben Eriksen
Undervisningsforløb: Bliv en ørn til havørne - af Mads Kofod & Pernille Rosenkvist
Reportage: Ørne i børnehøjde - af Anne-Mette Høeg Andersen
Tag eleverne med på fuglekig - af Anne-Mette Høeg Andersen
Boganmeldelse: Hva' nu - dannelse til bæredygtighed i børnehave, folkeskole og ungdomsuddannelse - af Mads Nissen
Boganmeldelse: Videnskab er lidenskab - af Kristine Lynning Harfeld
Portræt af en miljøforkæmper - af Flemming Højgaard Madsen
Derudover: Lederen, Videnskabet, fotoreportage fra Big Bang konferencen, nyt fra Biologiforbundet, kursusopslag m.m.
I dette Kaskelot har vi tema om dyreadfærd. Først og fremmest fordi vi simpelthen ikke kan begribe, hvorfor denne spændende gren af biologien er så overset i biologiundervisningen. Men også fordi vi mener, at viden om adfærd er helt grundlæggende for vores forståelse af både dyrene og os selv.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Lymfen - kroppens klare væske - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Adfærdsforskning - nødvendigt men underkendt - af Bengt Holst
Dyr har personlighed - af Esther Kjær Needham & Sophie Wiese
Dyrs sociale netværk - af Josefine bohr Brask
Robotfugl afslører tornsangerens kurtiseringsadfærd - af Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby
Kunsten at træne dyr - af Anne-Mette Høeg Andersen
Elevaktivitet: Training game - af Anne-Mette Høeg Andersen
Hvor blev adfærdsbiologien af? - af Ulla Didriksen
Er du humanist eller naturvidenskabelig? - af Camilla Trankjær
Boganmeldelse: Hver dag kryber jeg op fra havet - af Charlotte Trolle Olsen
Reportage: På besøg hos Hedelam - af Charlotte Trolle Olsen
Derudover: Lederen, Videnskabet, Nyt fra Biologiforbundet, kursusopslag m.m.
De fleste biologilærere kan nok blive enige om, at det er en god idé at tage sine elever med ud i naturen. Men hvad kræver det, hvis man gerne vil gå skridtet videre og kaste sig ud i et længerevarende udeskoleforløb, hvor man arbejder praktisk i uderummet på tværs af flere fag?
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: De eksokrine kirtler- af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Status på udeskole i Danmark - hvad viser forskningen? - af Erik Mygind & Niels Ejbye-Ernst
Opstart af udskole i praksis - af Marianne B. Simpson & Mads Nissen
Landbruget er åbent - flyt undervisningen ud - af Ida Binderup
Feltarbejde i bøgeskoven - med en app og dataopsamlingsudstyr som hjælpeværktøjer - af Pernille Ulla Andersen & Harald Brandt
Ny app genkender blomster - af Erik Rønn & Lars Groth
Palæontologisk feltundersøgelse i Gram Lergrav - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Lars Petersen
Byg en flydende by - engineering for 3. klasser - af Pernille Haugaard Jensen & Benny Mosgaard
Tre elevforsøg til de fællesfaglige fokusområder - af Casper Lohman Jensen
Inspiration til biologiundervisningen fra Hong Kong - af Ulla Hjøllund Linderoth
Boganmeldelse: Det fælles i naturfagene - af Hanne søgaard Grøn
Derudover: Lederen, Videnskabet, Nyt fra Biologiforbundet, Find mere viden m.m.
Har du oplevet at følge en debat om natur, hvor det synes som om, at debattørerne taler fuldstændig forbi hinanden? Hvor bølgerne går højt, og der sjældent nås til enighed? Så er det nok fordi, at debattørerne argumenterer ud fra vidt forskellige natursyn. Dette Kaskelot byder på eksklusive artikler og interviews om temaet natursyn.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: De endokrine kirtler- af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Hvad er et natursyn? - af Karsten Elmose Vad
Natur og unatur- af Anne Katrine Gjerløff
Natursyn gennem tiden - af Erik Riis Svendsen
God natur er kilo, størrelse og følelse - af Maria Reumert gjerding
Hvilken natur skal vi have i Danmark?- Af Lone Andersen
Naturen skal være værd at opleve - af Lars Mortensen
Når vi sætter pris på naturen - af Jesper Sølver Schou, Jørn Jensen og Bo Jellesmark Thorsen
NATURSYNs Natursyn - af Jens Olesen
Boganmeldelse: Naturens sprog - af Charlotte Trolle Olsen
Interview Mickey Gjerris: Lyt til naturen og tal om den - af Anne-Mette Høeg Andersen
Derudover: Videnskabet, Biologimarathon 2018 i billeder mm.
Temaet for dette nummer af Kaskelot er uden tvivl et usikkerhedssted for mange biologilærere. Måske ikke så meget teorien, men mere det praktiske. For hvordan fanger man elevernes opmærksomhed omkring organismer, der er så små, at man knap nok kan se dem?
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Skelet, knogler og led - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Bakterier i fødevarer - af Tina Birk
Virus: Fortidens dræber - fremtidens healer - af Clara Ekebjærg
Bakterier i undervisningen - af Torben Ingerslev Roug
Skal der drikkes øl i skolen? - af Kjeld Nørgaard
Jagten på de gode bakterier - af Susanne Hjortlund
6 forsøg om mikrobiologi - Af Charlotte Sørensen
Animationer af naturens fænomener - af Helle Kann
Derudover: Videnskabet, inspiration til undervisning i mikrobiologi, reportage fra marsvinesafari 2018, kursusopslag mm.
Foto: Michael Winther
Dette temanummer er dedikeret til de fantastiske bier og deres biologi. En række top forskere introducerer os til de vilde bier i Danmark og giver os deres svar på de vigtigste spørgsmål i debatten omkring vilde bier, honningbier og truslerne imod dem. En tidligere Kaskelot redaktør giver os indblik i biernes naturhistorie, og endelig har et par af Biologiforbundets bestyrelsesmedlemmer været i felten og indsamle inspiration til undervisning om bier. Byg jeres eget bi-hotel-observatorium og byd biernes summen velkommen.
Udvalgt indhold:
Biologi og /eller engineering? - af Peer S. Daugbjerg
Serie om komparativ fysiologi: Øjet og synssansen - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Vilde bier i Danmark - af Beate Strandberg, Hans Henrik Bruun & Morten D. D. Hansen
Status, trusler og bevarelse af vilde bier - af Beate Strandberg, Rasmus Ejrnæs, Jonas Geldmann, Hans Henrik Bruun & Carsten Rahbek
Bierne og blomsterne - af Eigil Holm
En tur til den lokale biavler - af Anne-Mette Carlsson
Mr. Bee og kærligheden til humlebier - af Søren Rafn
Gratis bi-hotel-observatorium & Hjælp til de vilde bier
Boguddrag "Naturhistorier fra bæk og Å" - af Bent Lauge Madsen
Gedved: byen, seminariet og mig - af Eigil Holm
Giv de små nørder et puf fremad - af Hans Meltofte & Katrine Søbye
Derudover: Videnskabet, kursusopslag: Marsvinesafari & Biologimarathon 2018 mm.
Foto: Faiz Bustamente
De kan overtage vores hjerne og påvirke, hvem vi har lyst til at have sex med. De kan forårsage trafikuheld og gøre myrer til zombier. De dræber millioner af mennesker hvert år og styrer verden i alt ubemærkethed. Alligevel er de den mest almindelige livsform på jorden: Parasitterne!
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Hjertet og kredsløbet - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Parasitterne har formet og styrer verden - af Peter Nejsum & Sidsel Dahl Andersen
Parasitter og adfærd: på opdagelse hos naturens hjerneforskere - af Brian Lund Fredensborg & Simone Nordstrand Gasque
Leverikten: en gammel kending i fremgang - af Anna-Sofie Stensgaard, Nao Takeuchi-Storm & Mita Eva Sengupta
På vej mod parasitisme: om hajruren, Anelasma squalicola - af Henrik Glenner
Nye blodsugere krydser grænsen - af René Bødker & Kirstine Klitgaard
Idéer til undervisning om parasitter
Lang vej til fællesfaglighed - af Jan Kaare
Iguanodonen og den mystiske klo - af Liva Alstrup & Aage Kristian Olsen Alstrup
Uddrag fra 'Havbogen - eller kunsten at fange en kæmpehaj fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider'
Derudover: Videnskabet, kursusopslag mm.
For de fleste biologilærere er vintertiden afsat til de indendørs emner som genetik og fysiologi. Men her på de nordlige breddegrader har vi en unik mulighed for at studere årstidsvariationen i naturen. For hvad sker der egentlig derude, når temperaturen falder, og lyset svinder? Det kigger vi nærmere på i dette Kaskelot, som vi håber kan inspirere til at flytte biologiundervisningen ud i naturen om vinteren.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Kønsorganer og fostre - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Pattedyrene og den danske vinter - af Thomas Bjørneboe Berg
Vinterfugle - af Hans Meltofte
Galler og miner: Også om vinteren - af Simon Haarder
Myggen der danser i vintersolen - af Marie Roland
Inddrag primærmaterialer i naturfagsprøven - af Marianne Hald & Christina Frausing Binau
Det blå guld - af Ole Haubo Christensen
Brætspil i naturfagsundervisningen: Giver bedre begrebsforståelse og fremmer elevernes modelleringskompetence - af Christel Solholt & Nicolai Munksby
Derudover: Videnskabet, Find inspiration til cool vinterundervisning, Reportage fra Biologimarathon 2017 m.m.
Er jagt primitiv overlevelse eller ædelt tidsfordriv? Få emner deler vandene så meget som temaet for dette Kaskelot: Jagt! Kalenderen siger oktober, og den store jagtsæson står for døren. Jagt er en kontroversiel hobby, og debatten er ofte præget af følelser og forskellige natursyn. Vi har samlet en række ekspertskribenter, som giver deres meget forskellige syn på jagt. Lad artiklerne inspirere dig til at tage fat på denne spændende diskussion i din undervisning.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Huden: organismens største organ - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
På jagt efter menneskeligheden - af Anne Katrine Gjerløff
Jagtforvaltning i Danmark - af Tommy Asferg
Jagt: En problematisk hobby - af Hans Meltofte
Jagt for vildtets skyld - af Steen Andersen
Jagt på sæler? - af Jonas Teilmann
Jagtens natur - af Mickey Gjerris, Sune Borkfelt, Christian Gamborg, Jes Lynning Harfeld & Sara Korndup
Jagt i underviningen - af Franz Holmberg & Marianne Ebbensgaard
Reportage: Marsvin kl. 12! - af Anne-Mette Høeg Andersen
Derudover: Videnskabet, mere om jagt mm.
I dette nummer af Kaskelot sætter vi fokus på begrebet bæredygtighed, da det er et af kerneområderne i biologien, samt et begreb vores elever møder, ikke kun i biologitimerne, men også i den offentlige debat. Vi har derfor inviteret en række eksperter til at definere begrebet og give eksempler på hvordan, du kan integrere bæredygtighed i din undervisning.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Fordøjelsen - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Bæredygtighed: begrebet der til stadighed er under forandring - af Katherine Richardson
Undervisning i bæredygtig udvikling - af Maiken Rahbek Thyssen & Ole Kronvald
Fremtidens bæredygtige produktion - af Pernille Ulla Andersen & Ulla Hjøllund Linderoth
Byens vilde natur - af Martin Sloth Andersen
Et nyt syn på en global verden - af Darshika Karunahara & Nina Azoulay
Højmosen: i klimaets tjeneste - af Esben Eriksen
Formidling af bæredygtig udvikling i Københavns Kommune - af Susanne Skavn
Bogomtale: Fisk kan ikke tale - af Flemming Højgaard Madsen
Beskriv verden: ny app - af Karsten Elmose Vad & Katrine Mindal
Videnskabet, Kursusopslag, Biologimarathon 2017 mm.
I april 2017 udsendte Miljø- og Fødevareministeriet en pressemeddelelse, som forlød, at ministeren vil forbyde salg af invasive arter. Det gælder bl.a. den populære prydplante rynket rose, også kaldet hybenrosen, som truer den danske klitrose. DR Nyheder skrev, at forskerne er bekymerede for den invasive stillehavsøsters, der er ved at kvæle den sidste bestand af danske limfjordsøsters. I skrivende stund er Miljøstyrelsen ved at lægge sidste hånd på en ny handlingsplan, som skal styrke indsatsen mod invasive arter. Kort sagt: invasive arter er et højaktuelt problem, som truer vores natur.
Emnet er oplagt til biologiundervisningen, da det er nemt at finde eksempler på invasive arter i stort set alle miljøer. Man kan derfor inddrage feltarbejde til naturområder eller haver overalt i landet. Derudover giver emnet anledning til mange, spændede diskussioner omkring arter, naturbevarelse og natursyn. I dette Kaskelot giver vi nogle bud på hvordan, du kan arbejde med invasive arter i din undervisning.
Udvalgt indhold:
Åkanden og iltens forunderlige vej til sivbukken - af Bent Lauge Madsen
Serie om komparativ fysiologi: Hørelsen - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Invasive arter: Hvad er det? - af Hans Peter Ravn
Dræbergoplen i danske farvande: 10 år efter - af Hans Ulrik Riisgård, Kathe Rose Jensen & Ole Secher Tendal
Invasive krabber - af Ole Secher Tendal & Kathe Rose Jensen
Sortmundet kutling: Vi spiser os til løsningen - af Martine Lind Krebs & Jane Behrens
Invasive skaldyr i Limfjorden - af Jens Kjerulf Petersen, Henrik Glenner, Pernille Nielsen & Jørgen Lützen
Elevundersøgelser af invasive arter - af Kristoffer Preuthun Møller & Ulla Hjøllund Linderoth
Videnskabet, Hvor finder jeg mere viden?, Biologiforbundet på Big Bang, Kursusopslag: "Ud med naturfagene" & "Biologimarathon 2017" mm.
Debatten omkring vaccine raser i medierne. Bekymrede forældrer opretter smittegrupper på sociale medier. Tilslutningen til HPV-vaccine mod livmoderhalskræft er faldene. Samtidigt bakker den samlede, etablerede lægevidenskab op omkring vaccinernes gavnlige virkning for bekæmpelse af dødelige epidemier. Men hvorfor er der så stadig så mange tvivlere?
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Immunforsvaret - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Vaccinationens historie: modtagelse og modstand - af Anne Katrine Gjerløff
Hellere forebygge end at helbrede: det danske børnevaccinationsprogram - af Palle Valentiner-Branth
HPV vaccine mod livmoderhalskræft: hvad ved vi? - af Line Michan
Epidemier, vaccinationer og museumsbesøg: hvad vedkommer det mig? - af Line Stald & Kamma Lauridsen
Bakterier eller vira? Vacciner eller antibiotika?- af Rasmus Ibsen Dehli
Undervisningsforløb: Vask dine hænder - af Biotech Academy
Biologi og den fælles naturfagsprøve - af Ulla Hjøllund Linderoth & Pernille Ulla Andersen
Anmeldelse: Xplore på tværs 7.-9. kl. - af Anne-Mette Carlsson
Anmeldelse: Superkryb: med ægte superkræfter af Anders Kofoed - af Anne-Mette Høeg Andersen
Boguddrag: Et beskedent Geni af Hanne Strager
Videnskabet, Overblikket, Kursuskalender 2017 mm.
Kaskelot #213: Digital biologi
I de seneste ti år har der været et voksende marked med tilbud om digitale lærermidler. Der er stor forskel på i hvor høj grad den enkelte lærer eller skole benytter digitale platforme, men det er, i kraft af den seneste ændring af de faglige mål, blevet et fagligt krav, at pensummet inkluderer digitale læremidler. Derfor har dette nummer af Kaskelot valgt at stille skarpt på anvendelsen af digitale læremidler i biologiundervisnigen.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Respirationsorganerne - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Sivbukken: En bille i to verdner- af Bent Lauge Madsen
Digital biologi: Hot eller not?- af Anne-Mette Høeg Andersen
Erfaringer med digital biologi - af Rikke Brandt Christensen
Biologi er mere end udstoppede dyr og plastiktorsoer - af Anne-Mette Høeg Andersen
Anmeldelse af Teachers TryScience - af Charlotte Trolle Olsen
Superalger redder klimaet i klasseværelset - af Marie Blatt Bendtsen
Følg i elgenes og krondyrenes fodspor- af Camilla Fløjgaard og Mette Vesterhaab Nielsen
Bæredygtig fremtid - af Maiken Rahbek Thyssen og Ole Haubo Christensen
Anmeldelse af Bæredygtig fremtid - af Charlotte Trolle Olsen
Eksempler på digitale læremidler - Af Anne-Mette Høeg Andersen
Fotoreportage fra dissektionskursus - Af Anne-Mette Carlsson
Plastikforureningen i verdenshavene er et stigende problem, som i det sidste års tid, har fået meget omtale i medierne bl.a. i forbindelse med den nystartede danske NGO Plastic Change, der har til formål at bekæmpe plsatikforureningen. Vi giver status på plastikproblemet og nærsturerer det spændende plastikmateriale, som lægger op til tværfaglig undervisning.
Udvalgt indhold:
Serie om komparativ fysiologi: Nyrer og andre ekskretionsorganer - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Plastik på menukortet - af Malene Møhl
Plastikforureningen i verdenshavene - af Julie Juanita Larsen
Hvordan nedbrydes Plastik? - af Yvonne Shashoua
Havet - en MEGA skraldespand - af Pernille Mølgaard Andersen
Plastik i fødekæden - af Anders Østerby & Elisabeth Friis-Rødel
BIOFOS samarbejder med folkeskoler - af Kristian Mandrup
Fotoreportage fra årets Biologimarathon ved Vadehavet - af Charlotte Trolle Olsen
Kaskelot #211: Fysiologi & Dissektion
I dette nummer afslutter vi en artikelserie om Krogh-princippet og skyder en ny igang om komparativ fysiologi blandt hvirveldyr. I den anledning har vi valgt at dedikere et nummer til det spændende tema Fysiologi og dissektion.
Udvalgt indhold:
Er feberen en fjende eller fælle under sygdom? - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Nervesystemet og hjernen - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Virtuelle dissektioner - af Kasper Hansen, Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang
Dissektion i undervisningen - af Hanne Grøn
Regler og sikkerhed omkring dissektion i undervisningen - af Keld Nørgaard
Drabets didaktik - af Lasse Thomas Edlev
Anatomioplevelse i dyrehaven - af Bjarne Christensen
Blandt knogler og rådne dyr: Interview med Abdi Hedayat - af Anne-Mette Høeg Andersen
Science der stimulerer hjerte og hjerne - af Camilla Lund Mikkelsen
Naturfaglig dannelse for de mindste - sådan! - af Charlotte Trolle Olsen
Foråret er endelig over os, bøgen er sprunget ud, og maj måned er oplagt til at flytte biologiundervisningen ud i skoven. Derfor har dette Kaskelot tema om Skov. Bladet lander samtidigt ned i en aktuel samfundsdebat om at benytte urørt skov i bevarelsen af biodiversitet. Udvalgt indhold: Ørkenrotter, aldrning, død og kræft - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang Hvordan bevarer vi bedst biodiversiteten i de danske skove? - af Anders Højgård Petersen, Jacob Heilmann-Clausen, Hans Henrik Bruun, Thomas Hedemark Lundhede, Niels Strange, Bo Jellesmark Thorsen & Carsten Rahbek Sådan kommer vandet op i høje træer - af Bent Lauge Madsen Rold Skov - af Helge Qvistorff Artskendskab i skoven - af Ane-Mette Carlsson Undersøg skovens nedbryder-fødekæde - af Erik Riis Svendsen Find vej i Danmarks Skove - af Anders Bachhausen & Anne Marie V. Kamilles Holder myterne om hajer vand? - af Rikke Maria Nielsen Naturmødet i Hirtshals - af Karin Krogstrup Biologiforbundet på Big Bang - af Anne-Mette Høeg Andersen ASE - The Association for science educators conference - af Charlotte Trolle Olsen |
|
Indkaldelse til Biologiforbundets generalforsamling 2016. Generalforsamlingen afholdes i år fredag d. 20. maj kl. 20.00 på Feddet Camping, Feddet 12, 4640 Faxe Dagsorden ifølge vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent 3. Bestyrelsens beretning ved formanden 4. Fremlæggelse af regnskab ved kassereren 5. Fastsættelse af næste års kontingent. Bestyrelsen foreslår følgende: uændret. 6. Valg til bestyrelsen Rikke Rask, Asbjørn Holm, Erik Riis Svendsen og Kim Froulund Gøttler er på valg 7. Indkomne forslag. Sendes senest 10/5 2016 til formand Asbjørn Holm på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 8. evt. |
|
Det store rovdyr ulven er tilbage i Danmark efter næsten 200 års fravær. Det rejser selvfølgelig en masse spørgsmål. Hvad ved vi egentlig om de ulve, som har fundet vej til Danmark? Hvilken livsførelse kan vi forvente, at ulvene vil have? Og ikke mindst spørgsmålet, som optager medierne og en stor del af befolkningen: Skal vi frygte ulven? I forhold til undervisning er der mange biologiske og tværfaglige temaer, som kan indgå i et forløb om ulven. Udover at ulven er et fascinerende dyr, er den oplagt at bruge til undervisning om fx DNA, biodiversitet, økologi, natursyn og naturforvaltning. Og dertil kommer hele det kulturhistoriske perspektiv. Her er det nærliggende at inddrage ulvens nære slægtning hunden, som fx beskrevet i artiklen Ulven i undervisningen. Ud over en masse inspiration til spændende elevaktiviteter om ulve og hunde byder dette nummer på en række fagartikler, som belyser den nuværende status på ulveforskningen i Danmark. Endelig kan du læse om, hvordan vores bedste ven hunden tidligere blev brugt som forskningsdyr samt få et overblik over hunden i et kulturhistorisk perspektiv.
Udvalgt indhold: Pavlovs hunde - af Aage Kristian Olsen Alstrup & Tobias Wang Ulvens genindvandring i Danmark - af Thomas Secher Jensen DNA-spor afslører de danske ulve - af Liselotte Wesley Andersen & Magnus J. A. Brandbyge Ulvens effekt på økosystemet - af Camilla Fløjgaard & Peter Sunde Er ulven farlig? - af Peter Lyhne Højberg Menneskets bedste ven - af Katrine Gjerløff Ulven i undervisningen - af Martin Sloth Andersen Inspirationseftermiddag på Statens Naturhistoriske Museum - af Anne-Mette Høeg Andersen
|
|
Kaskelot #208 - Citizen science
|
|
Kaskelot #207: Krop og bevægelse
|
|
Kaskelot #206 - Det strømmende vand
|
|
Kaskelot 205 - Sæd
|
|
Kaskelot 204 - Malaria
|
|
Kaskelot 203 -
|
|
Kaskelot 202 - Hud, hår og overflade
|
|
Kaskelot 201 - Økosystemer og bynatur
|
|
Man definerer en hun som én der producerer store kønsceller, og dermed investerer meget i afkommet. En han er én, der producerer små kønsceller (men ofte mange) og dermed har en mindre investering pr. afkom. Mennesker er også kønnede og har mange niveauer kønnet viser sig på. Kønnet viser sig udover kønscellerne at omfatte genetisk køn, sekundære kropslige kønskarakterer og kønsidentitet. De mange niveauer spiller ikke altid sammen på den enkle måde. Nogle gange stemmer det genetiske køn og det kropslige køn ikke overens. Andre gange stemmer kønsidentitet og kropsligt køn ikke overens. I dette nummer af Kaskelot ser vi på forskellige aspekter af køn. Køn og kønskarakterer. Af Jakob Damgaard Genet SRY og en lille mutation. Af Sidsel Sangild Kan en giraf være homo? Af Sidsel Sangild Læs mere om køn. Af Sidsel Sangild Køn betyder noget! Af Sex og Samfund Kønsrollerne er ikke fastlåste. Af Sidsel Sangild Forundringsskabet. Af Charlotte Carøe Elever tager kampen op mod rynket rose. Af Lone Bøye Thuesen Arvelighedsforskeren Vilhelm Johannsen. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang |
|
Vi er alle mutanter. Nogle af os har bare nogle mutationer, der er værre end andres – eller bedre. Dette nummer af Kaskelot har tematet Mutanter. I dette nummer er der mest fokus på de tilfælde, hvor mutationerne er negative. Men mutationer kan også være gavnlige; som den mutation det betyder, at en del folkeslag kan tåle at drikke komælk, eller mutationer, der beskytter mod HIV eller andre livstruende sygdomme.Det er dybt fascinerende, hvad selv en lille ændring af DNA kan gøre af forskel, og den tilfældighed, hvormed de tildeles, er grum men uretfærdig. Blødersygdommen i de europæiske kongehuse. Af Jacob Damgaard Mutanter på film. Af Katrine Minddal Mutanter og håbefulde monstre udvikler sig i spring. Af Jørn Madsen Spil om transskription. Af Helena Borland Madsen og Torben Ingerslev Roug Mutationsleg. Af Sidsel Sangild Meiose og baseparringsprincippet. Af Anne-Mette Carlsson Alfred Wallaces evolutionsteori. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang Grønlands første koralrev opdaget. Af Helle Øvlis Jørgensbye og Ole Secher Tendal Læring i naturen styrker hukommelse og selvværd. Af Ero Lund |
|
Dette temanummer handler om kartoflen, som har spillet en vigtig rolle i Danmark, men ikke længere er så velkommen i det danske køkken. Forædling af kartofler. Af Hanne Grethe Kirk Spis kartofler - eller hvad? Af Anna Klöcker Jepsen De danske bønder og kartoflen. Af Christina Folke Ax Kartofler i banken. Af Lena Ansebo Fra kartoffel til kartoffelmel. Af Rikke Rask Ronald Fischer forenede gener og evolution. Af Aage Kristian Alstrup, Michael Winterdahl og Tobias Wang. Klæd lærerne ordentligt på. Af Susanne Hjortlund Naturfag - hvordan kommer vi videre? Af NTS-centeret Naturfag i samarbejde - forløb på tværs. Af Christina Frausing Binau, Henrik Nørregaard og Ole Haubo Christensen |
|
Det populære Kaskelot-nummer "Et hav af liv" kan nu hentes ganske gratis her på hjemmesiden - Klik her. Det har været udsolgt et stykke tid, men vi ved det bruges flittigt flere steder. Filmen følger desværre ikke med. Vi håber I får glæde af det! |
|
En sø er et klassisk udflugtsmål i biologi og natur/teknik. I dette nummer af Kaskelot vil vi gerne inspirere til at bruge den lokale sø. Der er mange naturoplevelser at hente og arbejdet med levende dyr er motiverende for de langt de fleste. Frøægget – en forvandlingskugle. Af Lars Bøgh. Frøens udvikling. Af Sidsel Sangild Undersøg en sø. Af Erik Riis Svendsen og Asbjørn Holm Vandets arkitekter. Uddrag fra "Livet under overfladen". Af Martin Macnaughton, Jonas Thormar og Martin Kielland. Gyldendals forlag, 2012. Mikroliv i fokus. Af Pernille Mølgaard Andersen Søen med natur/teknik. Af søren mikkelsen Mendels ærteforsøg. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang Kan man bruge iPad i biologiundervisningen? Af Mads Remvig Ulven. Af Mogens Trolle |
|
Det er mærkeligt at blive gammel. Grå hår og rynker og en krop, der kræver langt mere vedligeholdelse og reparation. Heldigvis følger der også mindre forvirring og usikkerhed med – måske endda visdom eller bare kynisme. Vores egen levetid er til at forstå, men hvis man ser på artens levetid begynder det straks at knibe mere, og hvis man prøver at forestille sig hvor længe siden det er, at dinosaurene levede, eller hvor gammel Jorden er, begynder det for alvor at blive svært. I dette nummer af Kaskelot ser vi på temaet ”Alder” fra flere sider. God fornøjelse! Redaktionen Indhold: Hvor længe lever en døgnflue? Af Jakob Damgaard Historien om menneskets syn på Jordens alder. Af Fedor Steeman Hvor gammelt er et fossil? Af Bent Erik Kramer Lindow En øvelse i tid. Af Sidsel Sangild Palæontologiens grundlægger blev saligkåret. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl og Tobias Wang Vampyrmumierne fra mosklumpen. Af Torben Roug Burgess shale-dyrene – genskabt. Af Erik Riis Svendsen Skal naturfagene slås sammen? Af Christina Frausing Binau I skole med Nørd-akademiet. Af Ole Haubo Christensen |
|
Dette temanummer handler om respiration og er det sidste nummer i Kaskelot-trilogien om kulstofs biologiske kredsløb. Det første nummer var 193, der handlede om fotosyntese, det andet var 194, hvor emnet var råddenskab. Dette sidste nummer i trilogien handler om den del af kredsløbet, hvor dyr, planter og andre organismer nedbryder organiske forbindelser og derved danner energi og CO2 – den proces vi kalder respiration. Mød dine mitokondrier. Af Jon Ambæk Durhuus Pust balloner op med gær. Af Sidsel Sangild Respiration og brug af datalogger i undervisningen. Af Benny Lindblad Johansen Ilt, O2 eller oxygen? Af Brian Ravnborg, Anne-Mette-Carlsson, Anders V. Thomsen og Pernille Ulla Andersen. Nye kløverstier til motion, frisk luft og oplevelser. Af Johanne Leth Nielsen Georges Cuvier og de uddøde dyr. Af Aage Kristian Olsen, Michael Winterdahl og Tobias Wang. |
|
Umiddelbart føler man afsky alene ved ordet råddenskab. Lugten af rådnende kød, brød eller frugt er ækel og kvalmen står i halsen. Men det er ikke desto mindre temaet for dette nummer af Kaskelot. God fornøjelse! Råddenskab giver liv. Af Hans Henrik Bruun, Jacob Heilmann-Clausen og Rasmus Ejrnæs Rådplanter. Af Hans Vilhelm Hansen Eksperimenter med muggent brød. Af Sidsel Sangild Det er menneskeligt at fejle. Af Kasper Gade Digitalt museum - digital dannelse. Af Pernille Mølgaard Andersen Forbered eleverne på fælles naturfagsprøve. Af Anette Gjervig Pedersen og Keld Nørgaard Johan Boas - ugleset blandt zoologer. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang Fotosyntesekursus i Botanisk Have. Af Sidsel Sangild |
|
Når man skal eksperimentere med fotosyntese, er der flere forskellige faktorer i denne fotosynteseligning, som man kan variere. Det kan være forbruget af CO2 – som man kan registrere med en pH-indikator. Det kan være produktion af ilt, som man kan se som bobler i vand og som kan få tændstikker til at gløde op. Man kan også måle på opbygning af organisk stof, men det er en mere langsommelig proces. Udover den eksperimentelle tilgang er der den mere undersøgende tilgang. Det kan være spørgsmål som: Hvordan ser kloroplaster ud? Hvordan ser spalteåbninger ud? Den udfordring man kan møde i undervisningen i fotosyntese, er en meget udbredt hverdagsforestilling om, at planter lever af jord og vand. Det er svært at forestille sig at kunne leve uden ”mad” i form af organisk stof. Lys som energikilde virker meget fremmedartet. Den måde didaktikere foreslår, at man arbejder med hverdagsforestillingerne, er at få dem frem i lyset. At de bliver bragt på banen i biologiundervisningen enten af eleverne selv eller af læreren og uden at blive hånet. Samtidig præsenteres, hvad videnskaben mener. Årsagerne til, at videnskabens forklaring er bedre, kan med fordel underbygges med eksperimenter. RETTELSE: Der står i Kaskelot 193 at du kan se øresvin på den kommende hvaltur ved Middelfart. Der er dog ikke set øresvin her siden 1975. Så man skal altså være meget heldig... redaktørens fejl, jeg beklager. God fornøjelse! Redaktionen Indhold: Fotosyntese - progression i undervisningen. Af Suzie Auener Hvem vil ikke gerne være grøn? Af Sidsel Sangild. Flydende blade. Af Sidsel Sangild Undersøgelse af planteceller. Af Sidsel Sangild Archaeopteryx og englevinger. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang. Undersøgende eller eksperimenterende? Af Anders V. Thomsen. Fra fagtekst til fagsprog i biologi. Af Ulla Hjøllund Linderoth |
|
Modeller har man brug for, når noget er meget småt, meget stort eller på anden vis svært tilgængeligt. Nogle modeller af virkeligheden kan komme til at stå så stærkt i bevidstheden, at de kommer til at overskygge virkeligheden selv. Derfor kan det være godt at blive bevidst om modellernes kraft og deres begrænsninger. I dette nummer af Kaskelot kan du få indblik i de processer en professionel modelbygger går igennem. Du kan læse om Ernst Haeckel, der var en så fænomenal illustrator, at hans modeller af verden var bedre end virkeligheden. Du får også forslag til, hvordan du kan arbejde med modeller i undervisningen. Hvis din klasse har arbejdet med modeller, vil vi rigtig gerne se billeder af dem. Send dem til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Måske kan de inspirere andre til at komme i gang med modelbyggeriet. Indhold: Fra modelbyggerens værksted. Af Esben Horn Haeckel - svindler og pionér. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang Modellering i undervisningen. Katrine Minddal Det kreative element. Erik Riis Svendsen Besøg på troldmandens værksted. Af Sidsel Sangild Floratjek. Af Steffen Elmose |
|
Dette nummer af Kaskelot handler om proteiner – et spændende og i mange sammenhænge særdeles vigtigt tema. Det er et tema, som eleverne i folkeskolen bliver præsenteret for i mange forklædninger: I hjemkundskab får eleverne at vide, at proteiner er vigtige næringsmidler, vi skal have til opbygning af vores muskler. I geografi hører eleverne om manglen på protein i ulandene. I fysik/kemi lærer eleverne om de kemiske forbindelser og den kemiske industri. I vores fag – biologi – arbejder vi hovedsageligt med proteinerne i forbindelse deres virkemåder i organismerne og i forbindelse med genetik og proteinsyntese. Udforskningen af proteinet. Af Johan G. Olsen Hent proteinmodel af alkoholdehydrogenase: Dimer, Monomer Fra DNA til protein. Af Sidsel Sangild Helt elevarket til øvelsen: Fra DNA til protein Elevtekst: Proteiner. Af Sidsel Sangild Proteintegneserier Fælles naturfagsprøve på to skoler. Af Christina Frausing Binau og Karin Lilius Forsøg med fælles naturfagsprøve. Af Keld Nørgaard Unge forskere Har du nogle dygtige elever? Så kan de dyste om 225.000 i kontanter og rejser til internationale konkurrencer. Tilmeldingen til Unge Forskere er startet. Unge Forskere er talentkonkurrencen for naturfaglige talenter fra grundskoler og gymnasiale uddannelser i Danmark. Der er konkurrencer og præmier for alle aldersgrupper. Tilmeldingen er startet på www.ungeforskere.nu Har dine grundskoleelever lavet et spændende naturvidenskabeligt projekt, eller har de lyst til at gå i gang med det? Er dine gymnasieelever i gang med et fedt studieretningsprojekt, eller går dine htx’ere og nørder med en god idé hjemme i garagen? Unge Forskere er chancen for at få sit naturfagsprojekt ud over rampen og muligheden for at vinde en plads ved finalen, hvor ligesindede mødes og dyster om store præmier. Meld jer til Unge Forskere 2012 på www.ungeforskere.nu senest den 1. februar 2012 ![]() |
|
I dette nummer af Kaskelot udforsker vi emnet variation og kommer med bud på, hvordan man kan arbejde med begrebet i undervisningen. Grunden til at dette begreb er vigtigt, er at det er en hjørnesten i forståelse af evolutionsteori. Variationen er arbejdsmaterialet for selektionen – og variation og selektion tilsammen fører til evolution. Anita Wallin er biolog og didaktiker og ansat ved Göteborg Universitet. Hendes forskning i elevers læring af evolution viser, at mange ikke tager højde for begrebet variation, når de skal forklare, hvordan evolution foregår. Det fører dem på afveje, så de ender med at bruge ikke-videnskabelige forklaringsmodeller. Anita Wallin foreslår, at man i undervisningen lægger langt mere vægt på netop variation end det traditionelt sker, for at hjælpe læringen af evolutionsteori. Derfor dette tema. Redaktionen Læs fx: Myten om gepardens lave genetiske variation. Af Sidsel Sangild Spækhuggeren: Flere arter eller bare stor variation? Af Carl Christian Kinze Variation – evolutionens byggesten. Af Karsten Elmose Vad Variation og døde mus. Af Pia Kannegaard Variation i klasseværelset. Af Sidsel Sangild Hvorfor er vi ikke lige høje? Af Jesper Givskov Sørensen Lamarck – ikke blot ham med giraffen. Af Aage Kristian Olsen Alstrup, Michael Winterdahl & Tobias Wang |
|
Det er ikke et populært emne ved middagsbordet, men vigtigt er det. kaskelot sætter denne gang fokus på passagen fra mund til anus. God fornøjelse med fordøjelsen. Mød din tarmflora. Af Sidsel Sangild Undervisningsideer. Af Sidsel Sangild 3 slags tarmflora. Af Sidsel Sangild Kort over tarmfloraen. Af Sidsel Sangild En rigtig lorteartikel. Af Charlotte Trolle Viden på WC. Af Randers Regnskov Byg dit eget tarmsystem. Af Sidsel Sangild Eigil Holm får Kaskelotprisen 2011. Af Asbjørn Holm Faglig læsning i biologi. Af Susanne Arne-Hansen Faglig læsning er ikke nok. Af Anne-Mette Carlsson Læserkommentar til artiklen "Faglig læsning i biologi". Af Troels Holm. Klummen: Den følende gulerod. |
|
“Alt er giftigt og intet er ugiftigt. Kun dosis bestemmer om et stof er giftigt eller ugiftigt.” Paracelsus 1493-1541 Dette nummer af Kaskelot handler om gift. Der er fokus på giftige planter og på elevaktiviteter om gift. Giftens botanik. Af Ole B. Lyshede Giften og karsen – elevaktivitet. Af Sidsel Sangild Bakterier og bakteriegift – elevaktivitet. Af Christian Bendix Terp Brug en datalogger i fysiologi. Af Benny Lindblad Johansen På felttur i Bøllemosen. Af Sidsel Sangild God læselyst! |
|
”Gak til myren og bliv vis” lyder et gammelt ordssprog. I det her nummer af Kaskelot kan man blive klogere på myrer og andre sociale insekter. Kommunikation hos sociale insekter. Af Volker Nehring Myrer holder husdyr, slaver og har logerende. Af Henrik Hjarvad Fine de Licht Myrer er røde og violer er blå. Af Bjørli Martha Lehrman (kan hentes som pdf) Aggression og slægtskab hos myrer. Af Henrik Hjarvad Fine de Licht Mårhunden — en syndebuk. Af Søren Østergaaard Gertsen, Gorm Pilgaard Jørgensen, Morten Larsen, Kristian Mandsberg Nielsen og Per Christiansen Mårhundens rolle i spredning af sygdomme. Af Anne Sofie Hammer, Trine Hammer-Jensen og Jakob Harslund X-factor for forskerspirer. Af Sidsel Sangild Forsøg med fælles naturfagsprøve. Af Christina Frausing Binau |
|
”Koen har et dejligt yver”. Shu-bi-dua: Danmark (1978) Koen er kendt og elsket. Både for dens brune øjne, dens mælk og kød. I dette tema kommer vi rundt om koen på forskellig vis. Én artikel beskæftiger sig med koens familieforhold. En anden handler om det, der kommer ud af yveret, og om, hvordan det har påvirket menneskets evolution. Der er også en artikel om det, der kommer ud af bagenden - og om de dyr, der ynder kolort som levested. Koens rolle i landbruget kommer vi heller ikke udenom, og således kan man se en ko fra mange sider. Kolort - et fremragende levested. Af Morten DD Hansen Øvelsesvejledning: Uddrivning af gødningsdyr i kolort. Af Morten DD Hansen Fra Søerne til køerne. Af Miriam Lykke Schultz Portræt af den danske malkeko. Af Lone Sylvest Søgaard Koens familiehistorie. Af Jesper Wøhlk Bøttcher, Jens Christian Lundgaard og Per Christiansen Mælkedrikningens historie og genetik. Af Sidsel Sangild Elevark – mælkeintolerans og arv. Af Sidsel Sangild |
|
Det er kendetegnende for alle celler, at de er afgrænset mod omverdenen af en membran, cellemembranen. Derudover kan de være endog meget forskellige. Inde i cellen kan være forskellige organeller. Mitokondrier og kloroplaster er velkendte for de fleste. Men hvor kommer de fra? Den fascinerende historie bliver fortalt på s. 8. Alt liv består af celler. Bortset selvfølgelig fra undtagelserne som f.eks. virus. Forskere forsøger at forstå livets oprindelse og at skabe ny levende teknologi ved at skabe en kunstig celle helt fra bunden. Læs mere på s. 12. Det er dybt fascinerende at se på celler i mikroskop. Det er en ny verden, der åbner sig foran øjnene. Få hjælp til nemme succeser med celler og mikroskoper på s. 18. God fornøjelse! Artikler i dette nummer: Bakterierne i vores celler Af Øjvind Moestrup Om at skabe en celle fra bunden Af Pernille Lykke Pedersen og Steen Rasmussen Lav selv en protocelle - elevaktivitet Se på celler (inkl. elevark) Af Sidsel Sangild og Michael Vogt Byg en model af en celle Af Erik Riis Svendsen Faglig læsning på nettet Af Mette Fredslund Pedersen Ny bynke bliver en hård nyser Af Karen Rasmussen |
|
Vores forhold til de andre dyr er konfliktfyldt og ambivalent. Dyr er ikke bare dyr. Dyr er kæledyr, vilde dyr, skadedyr, underholdningsdyr, forsøgsdyr osv. Nogle gange kan det samme dyr indgå i flere kategorier, hvilket bare understreger, at kategoriseringen handler om mennesket og ikke om de andre dyr. I dette temanummer udforsker vi menneskets billeder af de andre dyr. Dyrekategorier. Af Katrine Minddal og Karsten Elmose Vad 3 øvelser om forholdet til dyr. Af Anne-Mette Carlsson og Sidsel Sangild De værste dyr - de bedste dyr. Af Rikke Rask Når dyr hjælper. Af Galina Plesner Kend dit kæledyr. Af Galina Plesner Genskabninger. Af Karsten Elmose Vad Clementin eller mandarin? Af Bente Eriksen Børns ideer om kroppen. Af Gunnhildur Óskarsdóttir, Birgitte Stougaard, Ane Fleischer, Britta Lohmann og Finnur Lützen. Hvalsafari til Azorerne. Af Erik Riis Svendsen Ny fagkonsulent. Af Keld Nørgaard Klummen: "Men er det en sensation?" Af Eline Lorenzen |
|
Tænder er til at tygge med. Men historien slutter bestemt ikke der. Tænder kan have mange forskellige former og funktioner, og tænder kan med stor fordel bruges i undervisningen. Tænderne kan fortælle evolutionshistorie, om tilpasninger, konvergent udvikling og seksuel selektion. Læs om tændernes historie på s. 8, om elefanternes tandsæt på s. 14, og om hvad tænder kan bruges til udover at tygge på s. 18. Mange skoler har en række kranier til at stå og samle støv i skabene. Benyt lejligheden til at få dem støvet af og brug skemaet på s. 21 til at sortere kranierne i grupper efter antal tænder eller efter fødespecialisering på s. 22. God fornøjelse! Tændernes historie af Jørn Madsen Elefanters tænder af Jens Frederik Brock Ej blot til mad af Carl Kinze Tæl tænderne af Karsten Elmose Vad Vis mig dine tænder... af Sidsel Sangild Multiple choice – hvad er konsekvenserne? Af Esben Lund Hokland og Louise Askhim IBSE – på opdagelse i biologien Af Jens Hagelskjær og Ulla Hjøllund Linderoth Lærerstuderende arbejder med IBSE i biologi Af Jens Hagelskjær og Ulla Hjøllund Linderoth |
|
Beklager, dette nummer er udsolgt, men du kan hente en pdf af bladet ved at klikke her (2,4 MB) Under havets overflade er en verden af liv, som stadig er ukendt for de fleste, fordi den ikke er umiddelbart tilgængelig. Dette nummer af Kaskelot kompletteres af en film om livet i de danske farvande. Indholdet i bladet er fokuseret på feltarbejde ved havet, men der er også artikler om de frygtindgydende og fascinerende hajer. God fornøjelse! Et hav af liv — en nødvendig filmproduktion af Bent Yde Jørgensen Ekskursion til havnen af Michael Vogt og Benny Lindblad Johansen Livet på Egå marina af Michael Vogt og Benny Lindblad Johansen Mit vadehav af Sanne Balslev Strandkrabber og ånding af Benny Lindblad Johansen Hajen – et toprovdyr på godt og ondt af Rune Kristiansen Er hajer farlige for mennesker? af Jørgen Lund Møller Hajer for retten af Sidsel Sode og Lars Hagelskjær Wieland, Kattegatcenterets skoletjeneste (pdf) Tag med ud og fisk af Willy Dannevang Fiskedissektion i et uformelt læringsmiljø af Charlotte Bie Thøstesen og Asbjørn Holm |
|
I anledning af Biodiversitetsåret 2010 har vi sammensat et mangfoldigt temanummer om netop biodiversitet. Læs om: - Biodiversitet: Er det en kagedåse? Af Henning Adsersen - en grundlæggende artikel om hvad biodiversitet er, hvordan det måles osv. - Biodiversitetsjagt. Af Sidsel Sangild - en elevaktivitet med fokus på diversitet og systematik (hent elevark som pdf her). - De danske øer og pattedyrene. Af Tine Stausholm Christiansen. Om øbiogeografi. - Undersøg selv øbiogeografi. Af Sidsel Sangild - Etik og biodiversitet. Af Peder Agger - Værdiøvelser - biologiens bløde side. Af Karsten Elmose Vad. Arbejd med etik og stillingtagen i klassen. - Fiasko for biodiversiteten. Af Hans Meltofte. Om Danmarks natur 2010. - Oplev livets mylder. Af Pernille Mølgaard Andersen. - Svampe - en mangfoldig gruppe. Af Pernille Mølgaard Andersen. Undervisningsaktiviteter for alle klassetrin om svampe. |
|
Dette nummer handler om planter med fokus på de dele af planten, som vi spiser. Læs om: Det spiseliges botanik. Af Ole B. Lyshede. Kort introduktion til planters morfologi. Hvad er det dog vi spiser? Af Ole B. Lyshede. Botanisk gennemgang om frugter og grøntsager. Elevaktivitet med frugter og grøntsager. Af Sidsel Sangild. Gør planters morfologi mere interessant med en hands-on oplevelse. Kommer planter i puberteten? Af Michael Gjedde Palmgren. Artikel om plantehormoner. Elevaktivitet om modne frugter. Af Sidsel Sangild. Ethylens virkning på bananers modning. Simpelt eksperiment og træning af naturvidenskabelig metode. Elevaktivitet - kælebønner. Af Sidsel Sangild. Simpelt plantedyrkningsforsøg der viser at planter ændrer vækstform, hvis man kæler med dem. Dissektion af blomst. Af Sidsel Sangild og Pernille Ulla Andersen. |
|
Virus forbindes mest med sygdom og computernedbrud, men hvis man dykker dybere ned blandt dem, får man indblik i en del af verden, der peger på livets begyndelse og fremtidens medicin. Læs om: Er virus liv? Af Sidsel Sangild. Elevark om virus og celler. Af Pernille Ulla Andersen. De gode, de onde, de grusomme. Af Sidsel Sangild. Sygelig skønhed. Af Elisabeth Johansen. Artikel om plantevirus og tulipankrakket i Holland i 1600-tallet. E-bug. Af Jette Holt. Din helt egen pandemi. Af Jeppe August Sand Hørning. Artikel om onlinespillet Pandemic. Elevaktivitet: Spredning af virus. Af Ulla Hjøllund Linderoth. HIV i 2010. Af Lars Peters. Status for en af verdens mest frygtede virus. Flåter overfører hjernebetændelsesvirus. Af Kåre Mølbak. National test, et evalueringsredskab til biologi. Af Kjeld Nørgaard. Ny evolutionsdug på vej. Af Benny Lindblad Johansen. |
|
Læs om: - Frugtbart partnerskab mellem museum og skole. Af Sidsel Sangild. Interview med Simon Høegmark om læringsprojekt med rollespil. - De nationale test i biologi. Af Pernille Ulla Andersen - Spil en rolle og lær noget nyt. Af Line Stald. Artikel om rollespil i undervisningen. - Faglig læsning i biologi. Af Ulla Hjøllund Linderoth. - Lotusplan - et didaktisk redskab. Af Anne-Mette Carlsson - Animer det og forstå det. Af Pernille Ulla Andersen. Simpel metode til at bruge animation i fx genetikundervisningen. Eksempel på stopmotion-film (ppt) Eksempel på stopmotion-film (wmw) - Goplerne kommer. Af Hans Ulrik Riisgård og Ole Secher Tendal. Artikel om goplernes biologi med fokus på de seneste års masseforekomster. - Lær om gopler. Af Eigil Holm. To elevaktiviteter med gopler. - En uge i klimaet tegn på Østerbro-skole. Af Sidsel Sangild. Reportage fra temauge om klima. |
|
Som det nok ikke har undgået nogens opmærksomhed er det i år 150 år siden Charles Darwins bog Arternes oprindelse udkom og derudover har Darwin 200 års fødselsdag. Kaskelot handler denne gang om den største biologiske teori: evolutionsteorien. Midt i bladet finder du et indstik om Forskningsstationen Zackenberg i Nordøstgrønland. Indstikket er venligst betalt af Aage V. Jensens fonde. Klassesæt kan rekvireres fra DMU, Aarhus Universitet, Afd. for arktisk miljø, Postboks 358, 4000 Roskilde, så længe lager haves. I bladet kan du desuden finde undervisningsmateriale om arktiske dyrs og planters levevilkår. Læs om: - Sproget afslører vores forståelse af evolution. Af Jørgen Balslev Hansen. - Darwin nu. Af Eva Elmstrøm. - Evolutionsteori bruges i praksis. Af Jesper Givskov Sørensen og Bodil Ehlers. - Spil om seksuel selektion. Af Anne-Mette Carlsson. Selektionspil om svaler. Inkl. spilleplade, spillebrikker, begivenhedskort osv. - Haren og den naturlige selektion. Af Pernille Ulla Andersen og Benny Lindblad Johansen. Selektionsspil. - Pattedyr ude i kulden. Af Mikkel Stelvig og Sidsel Sangild. Artikel om pattedyrs tilpasninger til kulde. - Hvordan kan havpattedyr holde varmen? Af Sidsel Sangild. Elevaktivitet. - Hvorfor har polarræven så små ører? Af Sidsel Sangild. Elevaktivitet. - Modstrømsprincippet. Af Sidsel Sangild. Elevaktivitet. - Planter i Arktis har en kort, intens sommer. Af Malene Hedegaard Pedersen. - Hvad nu hvis det blev lidt varmere? Af Malene Hedegaard Pedersen. Elevaktivitet. |
|
- Ørnemanden. Af Poul Henrik Harritz - Rød glente - en succes. Af Per Bomholt - Rovfugle - tilpasning og udvikling. Af Frank Jensen - Master i naturfag. Af Poul Henrik Harritz Rettelsesblad til artiklen Kamuflage og selektion |
|
Danmarks krybdyr. Af Jan Kjærgaard Er hugormen farlig? Af Jan Kjærgaard Hedetur for de varmblodede. Af Bjørnar Kensli JAAH! - vi vandt. Af Poul Henrik Harritz Terrarier og formidling. Af Lars Brøndum Grønt flag, Grøn skole. Af Eigil Larsen og Jannik Olsen, Friluftsrådet Fælles Mål II - i naturfag. Af Peter Norril |
|
Darwin - et unikt liv. Af Peter C. Kjærgaard Darwin - myterne. Af Peter C. Kjærgaard Darwin i bøgerne. Af Poul Henrik Harritz Velkommen på Beagle. Af Pernille Hjort og Louise Holst Hemmingsen Tag på tur rundt om Darwin. Af evolution.dk Et liv blandt kaskelotter. Af Poul Henrik Harritz |
|
Læs om: Mand og kvinde - to livsstrategier. Af Hans Meltofte Et hus fyldt med lyster. Af Anette Rosehr Alsner og Rikke Møller Sex - med Sex&Samfund. Af Mette Gundersen og Michael Gjølby Madsen Kaskelotprisen 2008 Få eleverne på banen - om procesorienteret seksualundervisning. Af Casper Aaen Jeg - en sexløber. Af Louise FIeld Fælles Mål II. Af Henrik Nørregaard |
|
Den store krig på kilo. Af Poul Henrik Harritz Nyeste hit: Gen-doping. Af Peter Schjerling Væksthormoner - nye og farlige Kaskelotprisen 2008 Vandremuslingen i Danmark. Af Frank Jensen Magi, forførelse og iscenesættelse. Om Naturama |
|
Fluen og liget. Af Boy Overgaard NIelsen Mr. Schiønnemann bryder blodets spor. Af Poul Henrik Harritz Kvinden på græsset. Af Poul Henrik Harritz Mord og maddikker. Af Jes Aagaard |
|
Bioinvasionens Danmarkshistorie. Af Hans Erik Svart Gå selv på jagt efter de invasive arter. Af Jesper Bønløkke Østersøen - et hav af dræbergopler. Af Line Ree Læringsspil - de invasive arter. Af Biologforbundets undervisningsudvalg Biologien med den gode historie. Af Juliana Jovanikic og Ane Nina Ethelberg |
|
Tredje gang tager vi dig. Af Kjeld Hansen Smerteligt tab for maturens mangfoldighed. Af Kjeld Hansen Hen til kommoden. Af Poul Henrik Harritz Naturvidenskabsfestival fylder 10 år i år. Af Pernille Vils Axelsen Undervisning i det fri. Af Elisabeth Kolerus Vind Undervisningsartikler: Landskabet dengang og i dag. Af Anne Herskind. Undersøg landskabet i dag og diskuter fremtidens landskab. Sammenligning af mark og hegn. Landskabet nu - naturgenopretning. Af Erik Riis Svendsen. Lav tredimensionale modeller. |
|
Galathea gjorde mig til biolog. Af Rie Dybboe Olsen I Darwins fodspor - en stærk oplevelse. Af Mads Ole Jensen Før gymnasieelev - nu forskerspire. Af Susannah Keller Finn Victor og vædderen. Af Victor Hvingel Forsker for en dag. Af Signe Søndergaard og Pernille Ulla Andersen Jeg var der i god tid. Af Poul Henrik Harritz |
|
Læs om: Hvad ved du om ved? Af Marian Ørgaard, Johannes Kollmann og Andreas Bergstedt Fra gevinstmaksimering til klorofylromantik. Af Carsten Ørnsholt Med hænderne i skovens biologi. Af Malene Bendix. Mændene fra skoven. Af Henrik Staun Træ med mening. Af Loa Worm. Om FSC-mærket Kend dit træ. Af Jasmina Malkoc. Illustrationer af danske træer En strålende udstilling. Af Signe Søndergaard og Line Stald Pisa retter op. Af Anders V. Thomsen. Interview med Annemarie Møller Andersen Lær skovens træer at kende (temahæfte fra Natur og Ungdom) PDF - 5MB Klinometer - 6 aktivitetssider om højdemåling af træer (PDF - 6 MB) Nøgle til træer (PDF - 5MB) Syv gode links Danmarks træportal: www.trae.dk Skov og Naturstyrelsen: www.sns.dk Dansk Skovforening: www.skovforeningen.dk Hedeselskabet: www.hedeselskabet.dk Plantedirektoratet: www.plantedir.dk Nepenthes: www.nepenthes.dk Skoven i Skolen: www.skoveniskolen.dk |
|
Læs om: Biobrændstoffernes ABC. Af Susanne Wittrup Brak - natur & energi. Af Lisbeth Nielsen, Anna Bodil Hald og Henrik B. Møller Bioetanol vigtigt skridt på vejen. Af Claus Felby Greven med de gyldne dråber. Af Poul Henrik Harritz Biobrændstoffer – ikke lutter lagkage. Af Sara Vinzentzen, det Økologiske Råd Biobrændstoffer over landegrænserne. Af Jakob Sterling, WWF |
|
Den dag vi aldrig troede ville komme. Af Poul Henrik Harritz Fra Linné til stregkeder. Af Gitte Petersen og Ole Seeberg Danske dyr - danske navne. Af Søren Breiting Vi fandt nye arter! Floravogterne. Af Bo Antberg Uddybning af artiklen ””Fra Linnés lup til stregkoderne” (pdf) Blomsternøgler |
|
Danmark svigter havet. Af Poul Henrik Harritz Havet og klimaet. Af Poul Henrik Harritz Danmark - et delfinland. Af Carl Christian Kintze Døden i Ellebæk Vig. Af Poul Henrik Harritz Du vil derudover i Kaskelot kunne læse indlæg fra Kystdirektoratet og Danmarks Fiskeriforening. |
|
Padder forsvinder fra hele Kloden. Af Jos Kielgast Mit vandhul er væk - jeg forstår ikke et kvæk! Af Kåre Fog Udfordringer i paddeforvaltningen. Af Kåre Fog Bevar padderne. Af Kåre Fog Padderne går deres egne veje. Af Lars Christian Adrados Nettets edderkoppejæger. Af Poul Henrik Harritz Tre gange om ugen i fem måneder. Af Poul Henrik Harritz Forældertanker med tre håb. Af Ole Laursen |
|
I dette nummer af Kaskelot ser vi nærmere på begrebet ”ude-pædagogik”. Det bliver mere og mere udbredt, og det kære barn har mange navne: Ude-skole, ude-undervisning og - you name it. Undervisning alle andre steder end klasseværelset bliver mere og mere populært. Tal aldrig om noget, der ikke er der. Af Marianne Hald En anden vej til læring, faglighed og dannelse. Af Erik Mygind Fra kloge-onkel til engageret formidler. Af Stephan springborg Ud i biologien. Af Malene Bendix På udkig efter indsigt. Af Ole Laursen Legen med leret. Af Tove Stockmarr Hede, mus, fantasi og leg. Tre forfattere fortæller konkret hvordan musefælder, hedepleje, leg og fantasi i udeundervisningen kan realiseres. Læs artiklerne i Kaskelot 161. Alle legene har et fagligt omdrejningspunkt og de kan forsvares i forhold til ”Fælles Mål”. De fleste af legene er bedst egnede til de mindre klasser i natur-og tekniktimerne, men enkelte af legene kan også benyttes i de ældste klasser. |
|
Der er gode grunde til at beskæftige sig med sex og forplantningsstrategier hos dyr og planter i naturen. Sex er noget af det mest grundlæggende i biologien. Det indgår i selve definitionen af et levende væsen, at det skal kunne formere sig ved egen eller en artsfælles hjælp. Sex har også betydning for variation i populationerne og den deraf følgende selektion og dermed evolution. Den seksuelle fantasifuldhed og mangfoldighed mangler heller ikke noget. Og der er en mystisk tiltrækningskraft hos såvel børn, unge som voksne for dette emne. Motivationen hos eleverne er i top fra første sekund. Hvem har den største. Af Bent Jørgensen Den er ladt skat. Af Sidsel Sangild Når blomster elsker. Af Bodil Ehlers Sex bag hækken. Af Allan Guido Nielsen Svampenes hemmelige sexliv. Af Christoffer Bugge Harder Cikadens sang En mand af usædvanligt format. Af Poul Henrik Harritz Biologi - mange muligheder. Af Henrik Nørregaard |
|
Det kan let gå galt, når man forsøger at formidle de nyeste bioteknologiske landvindinger inden for biologien. Man forfalder hurtigt til stereotype sensationsskabende billeder af, hvad vi forestiller os, forskerne kan finde på af uhyrligheder: Klonede menneskefostre en masse, Frankenstein-uhyrer og golde marker. Virkeligheden ser meget anderledes ud, når man får lov til at kigge forskerne over skuldrene. Bierne og blomsterne – og GMO'erne. Af Christina Løjtnant Hent en revideret udgave af artiklen her (pdf - 32KB) Gensplejsning – sådan gør forskerne. Af Lars Jensen Kassava-kloner på KVL. Af Nanna Heinz GMO, risiko – og biodiversitet Biologi som prøvefag. Af Henrik Nørregaard |
|
Menneskets udviklingshistorie er en dragende og fascinerende indgangsvinkel til at arbejde med evolution. Hvem er vi, og hvor kommer vi fra? De spørgsmål søger vi alle svar på. Og de kan med mennesket i fokus bruges som afsæt til at få sat evolutionsbegreberne på plads. Hvem var neandertalerne? Af Peter K.A. Jensen Danmarks urbefolkning. Af Pia Bennike De første fortidsmennesker. Af Peter K.A. Jensen Kig på kranier. Af Rasmus Elvekjær & Nanna Heinz Kig på kranier - øvelser i morfologi (pdf - 296KB) Øvelser til - Hvem var neandertalerne? (pdf - 1,07MB) Skab orden i kaos - klassificer og systematicer! Af Laila Gdowski & Marco Brodde Klassificér et dyr (pdf - 67KB) Kort til evolutionsdug (pdf - 57KB) Multiple choice som pædagogisk værktøj. Af Jørgen Haagen Petersen |
|
Havnens nye rotter. Af Sidsel Bie Meier. Om mink i de danske havne. Gå på jagt efter havnens dyreliv. Af Rasmus Elvekjær og Mads J. Birkeland Økologi for bådejere. Af G. Høpner petersen Tag dine elever med på fisketur. Af Willy dannevang Udforsk havnens undersøiske planter. Af Mads J. birkeland 0g Rasmus Elvekjær Årscyklus i havet – en multiple-choice test. Af Anders V. Thomsen Se svarene her: C A B D S, F, F, S, F, F, S, S, S, S, F, S Klassens havne-akvarium. Af Rasmus Elvekjær og Mads J. Birkeland Mågesjov på havnen. Af N. Asbjørn Holm Havneformidling på Øresundsmiljøskolen. Af Jonas Peter Jørgensen, Naturvejleder på Øresundsmiljøskolen Læs her om en 8. klasses besøg på Øresundsmiljøskolen (pdf - 3,53 MB) Gemmer din skole sjældne danske fugle? Af Jørgen Staarup Christensen Har du kigget i din skole samling af fugle og måske stødt på et eksemplar der kunne være kandidat til registreringen af fugle i Danmark? Så følg denne korte vejledning i hvordan du indsender dokumentation for dit fund (pdf - 21,6 KB) |
|
Deoxyribonukleinsyre - bedre kendt som DNA - er temaet for dette nummer af Kaskelot. Det er dog ikke biokemi, der står på menuen i denne omgang, snarere kigger vi nærmere på nogle af de ting, man kan bruge DNA til idag. Blandt andet fortæller professor Tom Fenchel om, hvordan man har kunne bruge DNA til at få et mere præcist stamtræ for det levende liv på jorden - i alle tilfælde det vi kender til. Morten Allentoft beretter derimod om hvordan man kan bruge DNA til at bevare og forvalte vores natur. Han arbejder med særlig fokus på strandtudsen. DNA kan være vanskeligt at få hold på rent begrebsligt for eleverne. Derfor bringer vi en artikel om hvordan man kan bruge deres "hverdagstanker" aktivt i undervisningen. Hvor artiklerne i bladet koncentrerer sig om resultater og ikke så meget teknik, går undervisningsmaterialet til biddet hvad angår DNA-molekylets mystik. "Fremtidens naturfag i folkeskolen" (pdf - 81 KB) Anbefalinger fra Udvalget til forberedelse af en handlingsplan for naturfagene i folkeskolen, 31. januar 2006 Skema til evaluering i naturfag (pdf - 51 KB) |
|
Dette nummer af Kaskelot er lidt atypisk. Vi skal nemlig ikke have biologien mellem hænderne - vi skal derimod have den ind i hovedet. Ja, dette tema er lidt et tænke-tema. Det handler om hvordan vi forholder os til naturen omkring os - og om hvordan en række foreninger forholder sig til den. Hvilke begrundelser har de for at betragte planterne, dyrene, vandet, skovene osv. på lige præcis deres måde? Natursyn er kodeordet, og med det kommer vi langt omkring. Det er et meget stort emne som vi kun kradser lidt i overfladen af. Håbet er at give dig blod på tanden til at gå i dybden med det i klasserne. På de kommende sider lægger vi ud med at invitere på en dannelsesrejse med biolog Peder Agger som har grundet over sin livslange udvikling af sit natursyn. Vi byder også børnene op til dans, og forsøger at indkredse hvordan deres natursyn udvikles - og hvordan man som lærer bedst ansporer dem til det. Der ligger naturligvis også inspiration til undervisning i natursyn i tilknytning hertil. Den historiske begrundelse for hvordan vi ser på naturen i dag har vi også kigget nærmere på. Natursyn er ikke en simpel størrelse som kan finde simple svar på. Det er en stor og meget spændende diskussion som ikke mindst foregår i de mange naturfaglige foreninger i Danmark. Vi har forsøgt at tage pulsen på natursynet i foreningsdanmark. Måske kan det inspirere dig til at sætte ord på det? God læsning! |
|
I kulden er selektionspresset stort og tilpasningerne mange. Frostvæske hos bl.a. fisk og insekter er en af de tilpasninger som gør et liv i det iskolde polarhav muligt. Lektor Hans Ramløv fortæller om torskefisk med iskrystaller i blodet og insekter der anvender glycerol som anti-frost væske. I laboratoriet kan eleverne selv undersøge hvad der sker med vands smeltepunkt når man mætter det med glycerol eller frostvæske. Ditte Mikkelsen befinder sig netop nu på Grønland hvorfra hun bringer os beretningen om liv i isens matrix. Det er nemlig ikke kun dyrene der har fundet nicher i kulden til artens overlevelse. Gemt i den grønlandske havis finder man et rigt og forunderligt liv. Her finder særligt kiselalger bo i de små kanaler og gange inde i isen. Også for mennesket har kulden nødvendiggjort opfindsomhed, ikke mindst når maven har knurret. Islandsk kruslav har stillet sulten hos mange nordboere i tidens løb og findes i dag både i de polare områder og i Danmark. Med Simon Jeppesen ved hånden kan du læse om lavens biologi og tage eleverne med på ekskursion ud i landskabet. Her kan de på egen hånd stifte bekendtskab med denne særegne skabning og lave lindrende te og varme kruslav-boller. Som konserveringsmiddel er kulden uforlignelig. Det har Eske Willerslev ved selvsyn konstateret. Siden 1998 har hun studeret såkaldt fossilt DNA fra borekerner fra Grønland og Sibirien. Han giver os fantastiske indblik i fortidens dyre- og planteliv, om bisoner, mammutter, moafugle, græsstepper og meget mere. Samt en lille afstikker til den røde, forførende planet Mars. God god fornøjelse i kulden! Facitliste til multiple choice om polarbiologi: Camouflage: D Spæk: A og C Allens regel: B Bergmanns regel: A Migration: D Tungmetaller: C Nedbrydning: D (Mikroorganismerne kan dog leve der, og træet nedbrydes meget langsomt, så det rigtige ordvalg vil være ”ikke kan leve i det kolde og tørre klima”, men derimod ”trives dårligt i det kolde og tørre klima” og i varmere og fugtigere perioder vil der være langsom, men målbar nedbrydning.) Tilpasning: B og E Tilpasning: B og C |
|
Dette nummer af Kaskelot skulle gerne give lidt sved på panden - hos både lærer og elever. Vi kigger nemlig nærmere på hvordan kroppen fungerer når man dyrker sport. Vores kroppe formes af de aktiviteter vi udsætter dem for - eller ikke udsætter dem for. Fra forskellige vinkler bliver der kigget nærmere på dette fænomen - både hos eliteudøvere og hos ganske almindelige børn og unge. Puls og kredsløb e udgangspunkterne for vores forslag til hvordan du kan tage håndfast fat i dine elevers fysiologi og kondition. Og det er der meget mere inspiration at hente om på hjemmesiden. Der er også nyt om afgangsprøverne i folkeskolen - og hvordan Biologforbundet er med til at præge fremtiden. God fornøjelse! Tag pulsen på dine elever (pdf - 51KB) |
|
Denne gang tager Kaskelot på svampejagt - men ikke kun i naturen omkring os. Vi sætter særligt fokus på mikrosvampene: De svampe vi finder i hjemmet - og de svampe der ynder at leve på menneskets krop. Du kan også stifte bekendtskab med en af de svampe der angriber og dræber fyrretræer. Inden da går vi i dybden med svampene som livsform og deres utrolige tilpasningsformer. Svampesex er bl.a. på programmet. Du finder også en hel mængde spædende øvelser du kan lave med dine elever: Lav en svamp, dyrk en hestepære eller lad dine elever lege museumsformidlere for en dag. Der er masser af gode muligheder for at gøre svampene populære i din klasse. Rigtig god læselyst! Fremstilling af oste - en biologiaktivitet (pdf - 1,69MB) Mikroorganismer og hygiejne (pdf - 1,97MB) Svampesuppe (pdf - 632KB) Svampe i biologilokalet, Kaskelot PS nr. 57, 1986 (pdf - 1,45MB) |
|
Naturen taler ikke volapyk - men den taler i koder! Det er netop de koder - eller tegn - der er temaet for dette nummer af Kaskelot. Hvordan afslører man en løgn? Hvordan løser kommunikationsdetektiverne naturens gåder? Kan vi hente hjælp hos solsorten til at komme nærmere på tegnene? Eller har Jesper Hoffmeyer, lektor og biosemiotiker, svaret? Kaskelot stiller skarpt på tegnene og prøver at afkode dem. Der er også spændende og inspirerende idéer til undervisningen at hente inde i bladet. God læselyst! |
|
Denne gang inviterer Kaskelot dig med på en rejse ned i dybet. Her kan du bl.a. stifte bekendtskab med en kæmpeblæksprutte, der gik i en fiskers trawl i Skagerrak og endte på Zoologisk Museum i København. Og læse om den eksotiske fauna i dybhavet med kæmpemunde og lysorganer i mørket. Vi dykker mod bunden med fridykker Stig Åvall Severinsen, og ser på menneskets tilpasningsevne i det noget uvante element. Du kan også læse om kaskelothvalens mystiske næse, og hvordan forskere mener den fungerer. Tryk, ilt, tilpasningsevne og sære skabninger er temaet for dette nummer af Kaskelot. God fornøjelse. |
|
Stamceller er et hot emne inden for den biologiske forskning i dag. Forskningen lover næsten ufattelige resultater inden for sygdomsbehandling og tilsyneladende vil denne forskning kunne ændre vores samfund inden for overskuelig fremtid. Kaskelot vil i dette nummer kigge nærmere på forskningen i stamceller. Hvad er det egentlig forskerne arbejder på? Leger de Gud i laboratorierne? Hvor kommer stamcellerne fra og hvorfor er de så interessante for forskerne? Hvordan skal vi som samfund forholde os til det - og hvad med moralen? Det er blot nogle af de spørgsmål dette nummer af Kaskelot forsøger at finde svar på. God fornøjelse. |
|
Edderkopper er dyr som mange er bange for. Men der er også mange der fx. under efterårets edderkoppejagt har opdaget at det er smukke dyr med en interessant levevis. I dette nummer at Kaskelot udforsker vi edderkoppernes spændende verden og giver ideer til aktiviteter i undervisningen om edderkopper. Læs blandt andet om araknofobi, edderkoppers sanser, vandrehistorier, hippieedderkopper og gode grilltips! Den store edderkoppejagt - Undervisningsforløb i 2. klasse |
|
Er det tyranni at der kun bliver undervist i evolution i Danmark og ikke i fx den kristne skabelsesberetning? Det mener nogle kreationister. Kreationister er folk der tror på at det levende er blevet skabt. Ikke nødvendigvis som i en bestemt skabelsesmyte fra den ene eller den anden religion, det kan også være en idé om en særlig 'intelligent kraft' der har skabt verden. Da biologi er et videnskabeligt fag, skal der kun undervises i videnskabelige teorier. Kreationisme - skabelsestro - er ikke en videnskabelig teori og hører derfor ikke hjemme i biologiens verden. I dette nummer af Kaskelot vil vi beskæftige os med kreationismens udvikling og historie og besvare kreationisternes indvendinger mod evolutionsteorien. |
|
I dette nummer af Kaskelot kigger vi nærmere på ammoniakdampe og deres betydning for naturen. I de næringsfattige naturtyper som fx heder og højmoser vokser planter, der kan klare sig med meget lidt kvælstof, eller som har løst deres næringsproblem på en helt særlig måde. Som lyngen der samarbejder med en svamp om at optage næring fra jorden, eller som soldug der fanger og fortærer insekter og derigennem får adgang til næringsstoffer. Fra landmandens gylle damper ammoniakken, og den lander på jorden og planterne - meget af det ganske tæt ved kilden. Det betyder, at naturområder i nærheden får tilført næring gennem luften - substralregn. Den lettere adgang til næring i de før så næringsfattige naturområder gør, at de særligt specialiserede planter ikke længere kan klare sig i konkurrencen med andre, mere næringskrævende planter. Og det kan betyde et farvel til de særlige, næringsfattige naturtyper. God læsning! |
|
Fuglenes træk er et af denne verdens store vidundere. Tre til fem milliarder palæarktiske ynglefugle trækker hvert år gennem europa til deres overvintringssteder i Afrika. Takket være blandt andet den danske opfindelse ringmærkningen og mange forskeres ihærdige arbejde, kender vi nu meget mere til hvor fuglene flyver hen, hvordan de finder vej og hvad der styrer deres trækrytme. I dette nummer af Kaskelot er temaet trækfugle – fugle i flugt. Læs om hvordan fuglene finder vej på deres træk på side 8 Abdims storks træk er blevet kortlagt ved hjælp af sattelitsendere – side 12 Trækfuglene kommer tidligere til Danmark p grund af klimaforandringen – side 18 Læs om ringmærkning på side 20-23 Hvordan får man en frustrationsfri fugletur med en skoleklasse? – få svaret på side 24 Test af fire håndbøger til havens fugle på side 26 God fornøjelse med trækfuglene! |
|
Vand der løber. Å, bæk, flod, grøft, kanal og vandløb. Her i bladet ser vi på vandløbene fra flere forskellige vinkler: Hormoner i spildevandet får fisk til at skifte køn - s. 8. Skjern Å blev genslynget. Det skriver Svend Auken om på s. 10. Kun få danske vandløb huser de tre sjældne vandtæger dybvandstæge, stor skøjteløber og bækbugsvømmer, de kan fortælle om ferskvandsfaunaens indvandringshistorie efter istiden - s. 14. Vandløbets tilstand bedømmes ud fra de dyr der lever der. Læs om vandløbsbedømmelse i undervisningen på s. 18. Flere ideer til undervisningen i vandløb på s. 21-23. Vandløbsrestaurering i undervisningen kan give gode resultater på flere planer - s. 24. Undervisningsforløbet omkring naturgenopretning af vandløb omtalt på s. 24-27 kan hentes her: Undervisningssider til vandløb (pdf - 87,7KB) |
|
Selv den mest fanatiske dyreelsker vil nok betakke sig for at give en bændelorm et godt hjem. Snyltere eller parasitter er nok de mest uvelkomne af alle dyr. Og det kan der være god grund til. Malariaparasitten slår hvert år omkring 40 millioner mennesker ihjel, og en stor del af de danske børn har børneorm og lus, så der er ingen tvivl om at parasitter spiller en stor rolle i mange menneskers liv. De spiller også en stor rolle i mange dyrs og planters liv. I dette nummer af Kaskelot fokuserer vi på snyltere. Den velkendte vandrehistorie om edderkoppen der lægger æg i huden på folk er nok i virkeligheden inspireret af Tumbu-fluen, som er en af de fluer man kan læse om på side 8. En meget eksotisk parasit man kan finde herhjemme, har en meget kompliceret livscyklus der involverer både fugle og snegle. Den kan man læse om på side 12. Snyltehvepse er kendt som nyttige skadedyrsbekæmpere og ny viden om den måde de finder og udnytter deres vært på, kan man læse om på side 18. Det er ikke kun dyr der får parasitter, planter har en del snyltere og ofte dannes der smukke galler som man kan læse om på side 22. En kort introduktion til snylternes verden for begyndere kan findes på side 21. |
|
Når man ser på menneskets skelet, ser man tydeligt at vi er pattedyr. Alle pattedyr er så at sige bygget op af det samme byggesæt af knogler. Giraffen med den lange hals har ikke flere halshvirvler end vi selv har - hvirvlerne er bare væsentligt længere. Mellem flagermusens fingre er der udspændt hud som gør at den kan flyve, men opbygningen af hånden er ellers fuldstændig den samme som vores egen. Udviklingen af de mange forskellige typer af skeletter er foregået efter 'det forhåndenværende søms princip' - der er ikke nogle hvirveldyr der lige pludselig har fået et ekstra sæt ben eller øjne, men der er dyr hvis forben er omdannet til effektive graveredskaber, til vinger og der er dyr som går på hele foden eller kun på den yderste tåspids, dyr med lange ben, korte ben eller helt uden ben. Knogler kan både være uhyggelige og smukke, men mest af alt er de praktiske at have! Skelettet afstiver legemet, beskytter vitale organer og i knogle marven dannes de røde blodlegemer. Forskningen samler på knogler og bruger dem blandt meget andet til at lære mere om fortidens dyreliv. Ved at sammenligne med nulevende dyr kan man sige noget om hvordan de bevægede sig og hvad de åd. Hvirveldyrenes skelet er temaet for dette nummer af Kaskelot. Læs om hvordan man skeletterer en strandet hval og få svar på, hvordan en slange kan sluge et bytte der er kæmpestort i forhold til slangens hoved. Læs om sabelkatte og kortsnudede bjørne - imponerende, uddøde pattedyr. Der er ideer til, hvordan man kan bruge knogler i undervisningen og til sidst en lille julehistorie om nissens skelet. |
|
En god dag i Zoo Forsøg med eller mod dyr? Dyrevelfærd - en objektiv vurdering? Dyrevelfærd - også et spørgsmål om etik Kampen om dyrene Undervisning i dyreetik Æstetisk aflivning Bag om Naturpatruljen Hvordan opstod Naturpatruljen |
|
Bladenes efterårsfarver De iriserende farver hos påfugle, sæbebobler og spyfluer Dyrs farver – om camouflage, advarselsfarver og meget andet Flamingoernes flygtige farver Undervisningsidéer til emnet farver med guppyer, brug af den naturhistoriske samling og flade sæbebobler Observationsskemaer til forsøg med guppyers farver og adfærd (læs forklaringen i Kaskelot nr. 140): Skema 1 (pdf - 615KB) Skema 2 (pdf - 617KB) |
|
Gudenåen er Danmarks længste vandløb. Den udspringer midt inde i landet ved Tinnet Krat og løber derfra i nordøstlig retning indtil udløbet i Randers Fjord. Det har ofte været diskuteret, om vi i Danmark har vandløb, der kan karakteriseres som floder, og spørgsmålet kan stadig ikke betragtes som endelig afklaret. Ser man på vegetationen i den nedre del af Gudenåen, finder man både arter og en vegetationsudvikling, som ikke eller kun sjældent ses i andre danske vandløb. Og på den baggrund kan den nedre del af Gudenåen med rimelighed karakteriseres som stedet, hvor å bliver til flod. Med dette hæfte om Gudenåens planter er det hensigten dels at fortælle, at vegetationen i Gudenåen har det overraskende godt og dels at indføre læseren i de mest almindelige, men også nogle af de mere specielle vandløbsplanter. Hæftet vil kunne bruges som en lille felthåndbog, der dog ikke dækker alle planter, man finder i danske vandløb. Af Bjarne Moeslund |